Kaffen var kværnet. Termokanden fyldt med vand. Målet var søen ved Fredensborg Slotshave.
Ikke det mest outdoor-agtige sted, men ikke desto mindre udenfor. Jeg havde allerede en bænk i tankerne.
Med kaffegrej i rygsækken og et tungt kamera cyklede jeg ud i det blå (så blå som grå kunne være).
Cyklen drønede ned ad Skipperalle, mens jeg af mine lungers kraft råbte, “bagfra!!” (I virkeligheden kørte jeg forsigtigt)
Som det tit er i ferier, kommer folk ud af hulerne. De vil opleve, se naturen og føle, at de lever. Så selvfølgelig var bænken optaget af en hel familie i store jakker.
Universet havde åbenbart andre planer.
Jeg trak cyklen videre i håb om at finde en ledig bænk.
Underligt nok stirrede flere på min nedre region, når jeg gik forbi. Jeg kiggede straks ned for at se, om Tivoli viste slangeshow. Men der var lukket.
Stien åbnede sig med Kongebroen på den ene side og Eremitagepavillonerne på den anden. Jeg fandt kameraet frem, hvorefter en mand listede op på siden af mig.
“Er du fotograf?”
“Nja, hobbyfotograf.”
Han tog mobilen frem. “Jeg skal have taget nogle portrætter til min nye bog, sociale medier og sådan. Vil du tage dem?”
Som person er jeg dårlig til at sige nej, når jeg bliver spurgt ansigt til ansigt.
Helt ærligt blev det ikke de bedste billeder, men han sagde, at de var fine.
Jeg ved stadig ikke, hvem han var, men han ansætter mig nok ikke igen.
Som en tyrefægter lokkede Eremitagepavillonerne mig med deres røde farve.
Et par vandrere traskede forbi med metalkopper raslende på rygsækken.
Jeg satte mig ved de røde huse. Kaffen kunne ikke vente længere. Den ville ud af posen og presses gennem Aeropressen.
Aromaen spredte sig omkring bænken, mens fuglene kvidrede, og udsigten forsigtigt krøb ind på nethinden.
Ganske vist sad jeg i skygge. Handskerne måtte da også på flere gange. I det mindste var udsigten bedre, end fra den første bænk.
Herfra kunne jeg se det meste af søen og livet af mennesker, der snakkede og grinede, mens de gik forbi nede på stien.
Nogle gange er det ikke så dårligt at lytte til universet. Man oplever ofte mere, end hvis man blot vender om ved første hindring. 😊
Niklas H-L 