På mine vandreture har jeg altid en notesbog med, om jeg bruger den eller ej. Både fordi mobilen forvises til rygsækken, og fordi den løber tør for strøm, lige så snart man kigger på den. 

Notesbogen og fyldepennen er lige i nærheden. Enten i bukselommen eller hoftebæltets lomme. 

Jeg elsker at nyde naturen og stirre ud over landskaberne med god afstand til klippekanterne, hvilket egentlig også er grunden til, at jeg tit skal huske mig selv på at tage billeder. 

Der er noget beroligende ved bare at være til stede i naturen, at lytte til fuglene og se livet glide forbi. Det kilder alle de rigtige steder. 😄

Nogle gange noterer jeg tanker om livet og alt derimellem — hvad der lige dukker op til overfladen, når man går i sin egen verden. Andre gange (og for det meste) skriver jeg om oplevelserne på stierne, mine følelser i skrivende stund, hvordan jeg har det fysisk, hvad jeg ser og hører (og smager?) og om menneskene omkring mig. 

Notesbogen er en god hjælp til at skabe plads i hjernen og fokusere på naturen, og det, der betyder noget. 

Tit dukker en masse nye tanker op, når jeg skriver, hvilket bliver en hel skriveøvelse i sig selv, lige der midt i naturen. Men det virker, og man føler sig fuld af energi og klar til at erobre de næste mange kilometer. 

Notesbogen skaber samtidig dybde i minderne fremfor blot en video eller et billede. 😊

Der er bare noget ved det skrevne ord, der er super tilfredsstillende, selvom jeg ikke har verdens pæneste håndskrift. 

Desuden løber en notesbog aldrig tør for batteri. 

Og så er jeg jo tekstforfatter og hobby romanforfatter. Så det er altid sjovt at kunne bruge virkelige oplevelser og beskrivelser i mine tekster. 🤓

Hvordan dokumenterer du dine oplevelser på vandreture/gåture? 😊