kullen kullaberg sverige vandrestave vandretur

Vandrestave eller ingen vandrestave? 🥾

Det store spørgsmål blandt vandrere. Et jeg stillede mig selv for en del år siden. Et spørgsmål jeg kun havde ét svar til: ingen vandrestave. Næh du, en gren var meget sejere. 😄

Jeg mente, at vandrestave var noget ældre mennesker brugte på deres gåture. Noget kun svage brugte på deres vandreture. Den slags havde jeg slet ikke brug for.

Men jeg blev klogere.

(mere…)

På mine vandreture har jeg altid en notesbog med, om jeg bruger den eller ej. Både fordi mobilen forvises til rygsækken, og fordi den løber tør for strøm, lige så snart man kigger på den. 

Notesbogen og fyldepennen er lige i nærheden. Enten i bukselommen eller hoftebæltets lomme. 

Jeg elsker at nyde naturen og stirre ud over landskaberne med god afstand til klippekanterne, hvilket egentlig også er grunden til, at jeg tit skal huske mig selv på at tage billeder. 

(mere…)

Kaffen var kværnet. Termokanden fyldt med vand. Målet var søen ved Fredensborg Slotshave. 

Ikke det mest outdoor-agtige sted, men ikke desto mindre udenfor. Jeg havde allerede en bænk i tankerne. 

Med kaffegrej i rygsækken og et tungt kamera cyklede jeg ud i det blå (så blå som grå kunne være). 

Cyklen drønede ned ad Skipperalle, mens jeg af mine lungers kraft råbte, “bagfra!!” (I virkeligheden kørte jeg forsigtigt)

(mere…)

sverige kopparhatten vandretur

I denne uge tog jeg ud at vandre med en af mine gode venner. Vi besluttede os for Söderåsens Nationalpark, da den er nem at komme til med offentlig transport. 

Vi lagde hårdt ud med en stejl opstigning. Sveden løb af os i stråler. Vi kunne lige så godt have stået under en bruser. Men udsigten er noget af det smukkeste – når man lige har tørret sveddråberne ud af øjnene. 

(mere…)

Går du med tanker om at tage på din allerførste vandretur, men ved du ikke helt, hvor man skal begynde? Her får du en komplet guide med alle de tips og tricks, du kunne ønske dig som nybegynder. Lige fra hvilket udstyr du vil få brug for til, hvordan man opfører sig på stierne.

Dette er en guide, jeg selv kunne have haft brug for, da jeg for 11-12 år siden tog på min første vandretur og tabte omkring 5 kg på en uge, hvilket tydeligt kan ses på billedet.

(mere…)

kullen halvø kullaberg sverige sweden efterår havet mölle

Jeg elsker at vandre på Kullen. Det var et af de første steder, jeg vandrede alene tilbage i 2014. Selvom jeg har gået turen mange gange, har jeg dog aldrig gået fra Kullens Fyr til Arild, hvor man kommer forbi Nimis, der er et slags “slot” lavet af træ, som er skyllet ind på kysten. Men da jeg foretrækker at vandre uden for sommersæsonen, kan jeg ikke tage bussen hele vejen op til fyret. På denne tur tog jeg derfor igen til Mölle for at vandre Mölle – Kullens fyr – Mölle.

Jeg var der også tilbage i 2019, så det er lidt sjovt at se kontrasten fra før epidemien til nu*. Friluftslivskulturen har i den grad ændret sig.

(mere…)

esrum sø rundt fredensborg danmark vandretur 27 km

Længe har Esrum Sø i Fredensborg været på listen over ruter, jeg gerne ville vandre og endelig kom dagen. Den er 27 km lang, starter og slutter samme sted og var tæt på mit hjem, hvilket var de største grunde til valget. Jeg ville gerne udfordre mig selv og se, om jeg kunne gå så langt på én dag. For mig har grænsen i mit hovede altid været 10-15 km på én dag, så næsten 30 km virkede uoverkommeligt.

Noget jeg efterfølgende ærger mig over er, at jeg ikke havde trænet mig selv op til at gå så langt. Det endte med en overbelastning i lårmusklen, som stadig viser sig indimellem, men nok om det.

(mere…)

billig vandretur med telt under 900 kroner

Vandreture og det at overnatte i naturen er efterhånden blevet meget populært. Det er dog en dyr hobby at kaste sig ud i. Tro mig, gennem årene har jeg brugt alt for mange penge på udstyr. Du kan nemt komme til at bruge 3.000 kr., og det er bare på sko og tøj. Ikke alle har råd til at smide den slags penge i noget, de ikke er sikre på, er noget for dem. Og ikke alle har tålmodighed til at samle udstyr gennem flere år. Men er du villig til at købe brugt fra loppemarkeder som f.eks. Kirppu, udendørs loppemarkeder, genbrugsbutikker eller Den Blå Avis, er der masser af tid og penge at spare.

(mere…)

friluftsliv udeliv udendørs kaffe over gasbrænder

*Artiklen kan indeholde affiliate links. Det koster ikke dig noget ekstra, at købe varer gennem disse links.

For begynderen eller den øvede kan det vare rart at tage på mindre vandreture engang imellem. Vægten bliver også betydeligt mindre, når hele lejren ikke ligger og tynger i rygsækken, hvilket også kan være mere tiltalende for begynderen. Disse korte ture og blandt andet også det, der populært kaldes mikroeventyr.

Små endagsture behøver ikke den store planlægning. Det handler egentlig bare om at komme ud og få en god oplevelse. Om det så er en tur i skoven eller at udfordre dig selv med en 30 kilometers vandretur.

Her har jeg lavet en liste med det udstyr, jeg normalt selv tager med på en lille vandretur. Udstyr som jeg efter en del eksperimenteren har fundet nyttige og som du sikkert kan bruge til dine vandretur. Om ikke andet, så får du i hvert fald inspiration til pakningen.

(mere…)