Alle vil nok straks gå til Peter Mckinnon for tips og tricks. Han laver da også nogle fede videoer, det er ikke det. Jeg ser også selv nogle af hans videoer. Men han er ikke min go-to guy, når jeg søger efter viden og inspiration. Der har jeg nogle andre favoritter.
Hvis du ikke har hørt om Ted Vieira og Sean Tucker før, så er det på tide.
For 3-4 år siden følte jeg, at jeg stod stille med mit fotografi. For at være helt ærlig begyndte det at kede mig. Der manglede noget nyt. Jeg tog billeder, fjernede forstyrrende ting eller sten som ikke passede i billedet. Jeg skruede farven alt for højt op, tæskede billedet med diverse HDR-effekter og photoshoppede det, indtil jeg var nogenlunde tilfreds. Et sort/hvid billede var fuldstændig udelukket. Næh, folket ville have farver og sådan havde jeg gjort det i mange år og sådan ville det stadig have været i dag, hvis jeg ikke havde fundet andre inspirationskilder end dem på Instagram.
Jeg begyndte at eksperimentere med sort/hvid. Selvfølgelig skulle der være liiidt farve. Alle lavede de der sort/hvide billeder med den røde telefonboks… det gjorde jeg også. Nu boede jeg ikke et sted med telefonboks, så det blev andre ting, der fik farve. Jeg eksperimenterede med det helt frem til omkring 2017, hvor jeg gav mig fuldt ud til sort/hvid og lod min mavefornemmelse lede mig. Det var her, der virkeligt skete ændringer i måden, jeg fotograferede på. På det tidspunkt faldt jeg over navnet Ansel Adams og købte en bog med 400 af hans bedste billeder. Det var simple billeder, men samtidig utrolig fængslende. Jeg købte også en bog, der lærte mig at se billedet i stedet for bare at tage billedet. En slags visuel træning.
Min passion for analogkameraer voksede og på Youtube fandt jeg så Ted Vieira fra Las Vegas. Han havde en stor passion for sort/hvid og tog billeder på gaden, billeder af modeller og billeder af næsten ingenting (han kunne få en gryde på et komfur til at se godt ud!). Der er historie og følelse i hans billeder. Selv hans videoer er sort/hvide. Og så har han en blød stemme, der bringer en tilbage til jazztiden. Hans fotostil er klassisk og minder en om de gamle hårdkogte detektivfilm fra 1940’erne til 1950’erne. Han giver en lyst til at sætte en plade på pladespilleren, smutte ind i mørkekammeret og fremkalde negativer.
Her er den første video af hans, jeg så:
Og endnu en jeg lige fandt på hans Youtube kanal:
Som vi alle ved, sørger Youtube for at anbefale videoer, de tror, vi kan lide. Og på den måde fandt jeg Sean Tucker.
Han laver ikke almindelige tutorials, der fortæller, hvordan man gør i specifikke steps. Han er samtidig en god og inspirerende historiefortæller. Videoerne giver en stof til eftertanke. De omhandler ikke bare fotografi. Med hans egen livserfaring – og nogle gange et par citater – inspirerer han en til at tage billeder på en mere bevidst måde. Bare fordi du ved, hvordan du tager et billede, betyder det ikke, at du er en god fotograf.
Det og andet kan du høre mere om i denne video, som var en af de første jeg selv så:
Og her er lige et par stykker mere af hans videoer:
Jeg har lært, at man som fotograf ikke behøver at følge alle mulige regler og normer. Man skal være sig selv og ikke tænke på, om andre kan lide, det man laver eller ej. Vil du gøre som alle andre og følge de nyeste trends eller tør du være den, der går i den modsatte retning og skiller sig ud? Du har et valg… Jo, du har.
Tag billeder som er tro mod dig selv, billeder der gør dig selv stolt (også selvom det kun får 2 likes på Instagram). Det er, hvad der gør dig til en god fotograf.
Husk, alle kan tage billeder, men ikke alle kan være fotografer.
Niklas H-L
Niklas H-L 