Hver dag bliver der uploaded mere end 95 millioner billeder og videoer til Instagram. Det er meget mere information end ét enkelt menneske kan håndtere på én dag. Vi spytter det ene billede ud efter det andet, som var de ligegyldige. Vi tager billeder af alt lige fra frokosten til selfies med sneklædte bjerge i baggrunden. Billederne er blevet til et slags trofæ, hvor vi kan sige, se hvor mange der synes godt om mit nyeste billede af min storetå-negl.

Jo mere vi fotograferer alt muligt, jo mindre husker vi. Det går efterhånden ud på, kun at tage billeder som der skal vises til alle. Ikke kun ens venner, nej alle. Men tager du kun på ferie for at få billeder af, at du har været på ferie? Kan du ikke tage på ferie uden at skulle dele hvert minut af den? Du vil få så meget glæde af at være til stede i nuet. Jeg siger ikke, at du fuldstændig skal droppe at tage billeder. Så længe du gør det med måde.

Nogen sværger til et zoom objektiv, andre til faste objektiver. Jeg lavede også den “fejl” som begynder, at anskaffe mig et zoom objektiv som det første. Det var et fint nok all-round objektiv, men samtidig også for let en løsning. Nu provokerer jeg lidt og siger, at lette løsninger er for dem, der ikke vil lære nyt. Hvis du kun vil købe et nyt objektiv i hele dit liv, så lad det være et fast objektiv (prime objektiv). Det tager skarpere billeder end de fleste zoom.

Før i tiden var jeg den der fotograf, der eksperimenterede med alt muligt. Photoshop, forskellige vinkler, langtidseksponering, stjernehimlen, HDR, you name it. Det er der heller intet galt i. Det er trods alt sådan man lærer at fotografere. Det var som sådan fine billeder, men jeg skruede altid alt for højt op for farverne bagefter. Det er lidt pinligt at kigge tilbage på dem, for jeg føler slet ikke, det er der, jeg er mere. Nu er det også 10 år siden, jeg startede. I dag tager jeg sort/hvid billeder af gaden og naturen og det er til dels simple billeder. Men før fotograferede jeg udelukkende med DSLR-kamera, indtil interessen skiftede til analog.

Selvom man ikke er den helt store blogger endnu, kan man vel godt lave sådan et blogindlæg. Det tror jeg ikke, der er nogle regler for. Uanset hvad, så viser jeg jer mit udstyr og så må I kigge på det eller ej.

Jeg er ikke portrætfotograf, jeg fotograferer gadebilledet og naturen. Det er vigtigt at vide, da en portrætfotografs kamerataske nok ser anderledes ud.

Bemærk, at jeg ikke slæber rundt på det hele, når jeg er ude nogle steder. Faktisk er jeg rigtig dårlig til at bruge kameratasker. For det meste er det bare mig og kameraet, der går en tur. Nogle gange ryger der lige et batteri i bukselommen og et objektiv i jakkelommen. Men på rejser har jeg altid hele tasken på mig, da det selvfølgelig er nemmest.

Photo by Mariya Georgieva on Unsplash

Vi glemmer nogle gange, hvor nemt vi har det i dag, hvor det at tage et tage et billede engang næsten var en form for kunst. Dengang tog man sig tid, hvis billedet skulle blive godt. Man var nødt til at have viden og forståelse for hele processen for at få et godt slutresultat.

Den gamle viden ender med at blive en glemt. Men heldigvis er der så mange, der igen er begyndt at tage det analoge kamera til sig. Så hvis dit kamera ikke har indbygget måler eller du ikke kan finde et batteri til kameraet eller hvis du, ligesom mig, bare godt kunne tænke dig at lære det, fordi måleren ikke altid er til at stole på (ja, det gælder også dig hr. DSLR), så læs videre.

Dagen efter hjulets opfindelse opstod idéen om det sort/hvide fotografi. En vis mand med tykke øjenbryn iført bjørnepels sad alene og stirrede ind i bålet, da han fik den tanke, at gid hans venner ude ved kysten kunne opleve dette øjeblik sammen med ham. Hans venner i nabogrotterne havde allerede opfundet maleriet, men det virkede så upraktisk at slæbe en klippevæg med sig over flere hundrede kilometer, så vennerne ved kysten kunne se den visuelle dagbog. Selvom hjulet var opfundet, vidste man dog ikke, hvordan det skulle bruges. En trækvogn lå langt ude i fremtiden. Så han tænkte, at hvis det kunne lade sig gøre at få et øjebliksbillede af alt, der foregik omkring ham, ned på noget meget lettere end en sten, så kunne selv en fugl aflevere det til hans kystvenner. På denne måde opstod både fotografiet og papirets opfindelse.

Photo by NordWood Themes on Unsplash

For nogle dage siden skrev jeg om, HVORDAN MAN SÆTTER FILM I SIT KAMERA, så det er vel passende at skrive et blogindlæg om, hvordan man også selv fremkalder dem, hvis man ikke vil betale en fotobutik for det. Det kræver selvfølgelig en vis investering, men derefter er du good to go i lang tid. Måske er der nogle derude, der er lidt uenige i visse dele af guiden, for nogle ting kan gøres på forskellige måder, men det behøver vi ikke bekymre os om her. Når det fungerer for mig, er jeg sikker på, at det også fungerer for dig.

Photo by Immo Wegmann on Unsplash

Hvordan sætter man film i et analog kamera? Det var et af de mange spørgsmål, jeg selv havde, da jeg startede med at fotografere analog. Jeg tænkte, at det ikke kunne være så svært igen, men der er alligevel et par detaljer ved det. Uanset kameraet er metoderne stort set de samme. Hvis du lige er startet ud og har det samme spørgsmål (det regner jeg med, at du har, siden du læser dette), så følg med i denne korte guide.

Mange spørger, hvilket kamera de skal vælge. Skal det være Nikon, Sony, Canon og så videre? Skal det være det til 20.000 kr. eller det til 2.000 kr.? Kan man virkelig nøjes med 18 megapixel? Har man brug for 10 objektiver? Hvis man skal tage portrætbilleder eller billeder af en blomst, har man da brug for et f/1.8 objektiv. I need that bokeh! (*Bokeh er navnet for den slørede baggrund)