Om at være introvert og hvordan du ved, om du er det

At være introvert er ikke altid nemt. De fleste introverte bliver udstødt i skolerne, mobbet, set ned på, kaldt genert, stille eller arrogant og tvinges til at være noget, de ikke er, for at “passe ind”. Mange mistolker introvert for at være det samme som genert, andre tror underligt nok, at det kun er piger og kvinder, der kan være introverte.

Nogle kan gå et helt liv uden at vide, at de er introverte og tage det ene slag efter det andet fra folk, der mener, at de burde komme ind i kampen og tage sig sammen, for det er jo ikke normalt at være introvert. Det er noget opdigtet pjat og kan kureres lige så nemt som en betændelsestilstand. *Ironi kan forekomme.

I folkeskolen var jeg nok en af de mest stille personer i klassen. Jeg fik altid – altid – at vide, at jeg skulle række hånden op mere og være mere fremme i skoene. Jeg hadede de der møder mellem læreren og eleven, for de handlede stort set altid om, hvor lidt jeg rakte hånden op. Og det var ikke fordi, jeg ikke ville række hånden op. Men at skulle være centrum for 30 personer i bare et par minutter stod øverst på min hadeliste. Kunne de da ikke bare lade mig være? De kunne jo se, at mine opgaver var rigtig fine.

Det fortsatte faktisk i mange år. Jeg kom på kontanthjælp efter mit sabbatår og videre til en erhvervsuddannelse. Stadig følte jeg mig udenfor. Hvordan kunne nogle folk bare sætte sig ned og snakke med andre, som om de havde kendt hinanden i mange år.

via GIPHY

Jeg forstod det virkelig ikke. Desuden følte jeg mig altid totalt drænet, når jeg kom hjem. Der måtte være noget galt med mig?

Først ca. 7 år efter folkeskolen gik der et lys op for mig. Jeg gik på Medieskolen i Lyngby – det bedste skoleår i hele mit liv. Det udviklede mig rigtig meget. Jeg åbnede mig og lærte at turde springe ud i flere ting. Vores lærer sagde noget, der printede sig godt ind i min hjerne: Du må og kan alt lige indtil, en anden fortæller eller beviser det modsatte. Jeg ved ikke, om han selv husker de vise ord, men jeg gør. Han hev mig også til side på en lejr en dag og forklarede mig, at jeg nok var introvert. Det var han selv, sagde han. Jeg anede ikke, hvad introvert var. Det ord eksisterede ikke i min ordbog.

Da jeg gik ud af Medieskolen, kom jeg i tanke om den samtale igen og gav mig til at undersøge det dersens introvert. Jeg brugte de næste 3-4 år på at undersøge introverthed og var på en indre, personligt udviklende rejse . Jeg så et ton af videoer på Youtube om det og læste endnu et par ton om det på nettet.

En bog, der er meget anbefalelsesværdig er helt klart Ro af Susan Cain. Den forklarer det på et forståeligt sprog. Alle med mistanke om, at de er introverte, burde læse den. Også dem der ikke er. Det giver et super indblik i den introvertes natur.

Find bogen HER

Hvordan ved du, om du er introvert?

Der er mange faktorer, der spiller ind, men kig på listen herunder over de mest almindelige træk og se om du genkender dig selv:

  1. Når telefonen ringer, har du allermest lyst til at kyle den ud af vinduet.
  2. Når nogen er så fræk at skrive Ring lige, er den eneste løsning at gå under jorden i nogle dage.
  3. Og hvis du endelig skal snakke i telefon, bliver det måske med et lille manuskript ved din side med mulige svar til, hvad du har analyseret dig frem til, at personen i den anden ende kunne finde på at spørge om.
  4. Du hader small-talk. (Det er også begrænset, hvor meget man kan snakke om vejret)
  5. Du elsker at skrive lange tekster.
  6. Du tænker, før du taler.
  7. Og kan bedre lide at lytte end at tale.
  8. Du har tit lyst til at være alene og finder en hvis glæde ved det.
  9. Du finder på undskyldninger, hvis nogen inviterer dig til fest eller andre sociale sammenhænge.
  10. Du vil hellere drikke og spise med nære venner end til en stor fest.
  11. For mange mennesker dræner dig for energi og du har brug for at gå hjem og genoplade.
  12. Du hader at være i centrum.
  13. Du vil gerne have gæster, men heller ikke i for lang tid.
  14. Når der opstår en konflikt, holder du dig uden for.
  15. Når der foregår meget omkring dig, spacer du ud.
  16. Hovedet bliver tomt, når du møder nye mennesker eller helt uventet bliver bedt om at tale.
  17. Du vil helst gøre tingene på din egen måde.
  18. Når du finder på noget interessant, elsker du at fordybe dig uden at blive forstyrret.
  19. Du afslører ikke en idé, før den er fuldt udformet.
  20. Du er kreativ, har masser af fantasi og er en stor drømmer.

Det bedste, du kan gøre for dig selv, er aldrig at skamme dig over, hvem du er. At være introvert ligger i din DNA. Det er lige så naturligt at være introvert, som det er at have et hovede. Det er ikke noget, der kan eller bør kureres. Det er det, der gør dig unik i denne travle verden.

Rigtig mange skuespillere, forfattere, musikere og så videre er også introverte. Du kan Google dig til flere eksempler, men her er et lille udvalg:

  • Johnny Depp
  • Emma Watson
  • Meryl Streep
  • Tom Hanks
  • Lady Gaga
  • J.K. Rowling
  • Bill Gates
  • Abraham Lincoln
  • Mark Zuckerberg

Som du sikkert godt ved, har de haft masser af succes i deres liv, så hvorfor skulle du ikke også kunne?

Hvis der er noget her i livet, du virkelig brænder for, så gør det. Jeg stopper dig ikke og du skal heller ikke lade dig stoppe af andre. Uanset hvad de end måtte mene.

Omfavn din introverte natur! Det er din tur til at være lykkelig!

via GIPHY

Hvis du synes, det var spændende, vil jeg råde dig til at undersøge emnet nærmere. Der er en masse information derude, så det er bare at gå igang. Og forhåbentlig fik du med dette indlæg et bedre overblik over dig selv og lidt mere ro i sjælen. Ingen er normale. Alle er unikke på hver sin måde. Det er lige præcis sådan, det skal være.

Niklas H-L

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s