Som barn elskede jeg at være udenfor. Jeg legede med walkie-talkie og lod som om jeg var en vaskeægte spion. Jeg klatrede i træer og gyngede på legepladsen. Når jeg ikke var udenfor, læste jeg… rigtig meget! Jeg læste Harry Potter og skrev nogle gange begyndelsen på små noveller. På den tid jeg voksede op var der også en del byggeri rundt omkring, som jeg glædelig udforskede med mine venner. Alt foregik uden telefon eller computer til underholdning, indtil jeg fik min første spillekonsol: En PlayStation 1 (man er vel et 90’er barn). Spillene var mere firkantede end noget andet, men det var det vildeste dengang.
Der gik ikke lang tid før Nokia 3310 kom på markedet og jeg fik den i fødselsdagsgave. Yes! Alle i folkeskolen havde jo sådan en. Der gik sport i at få den bedste score i Snake. Hvert frikvarter blev brugt på at spille Snake, hvis man ikke fandt på noget andet sjovt. Telefonerne blev bedre, de kom med flere spil og til sidst kom PSP’en så. Gæt hvad frikvarterende nu blev brugt på. Både i skolen og derhjemme glemte jeg næsten, hvor meget jeg elskede at læse og være udenfor. Det gik kun ned ad bakke derfra, kan man vel sige. Teknologien fangede. Jeg blev lige så afhængig, som enhver anden i dag. Men jeg bebrejder ikke andre end mig selv.
På en måde er det også godt at have oplevet barndommen fra begge sider af den teknologiske udvikling, for der er ikke mange 10-12-årige i dag, der kender til andet. De bliver næsten født med en telefon i hånden og internetadgang. Inden de smider bleen, ved de hvordan man håndterer en iPad, som om de ikke havde prøvet andet. Det er skræmmende, men jeg tror, de bare har brug for et lille skub i den rigtige retning fra dem, der har levet livet uden den slags. På den anden side er der også mange voksne, der kunne bruge en øjenåbner. Men lad os komme i gang.
FOMO (Fear of Missing Out) er ikke et nyt fænomen
FOMO er ikke noget nyt. Udtrykket FOMO dukkede officielt op flere steder i 2013. Men frygten for at gå glip af noget ligger så langt tilbage, at det sikkert er umuligt at sige, hvor det stammede fra, hvis det da ikke ligger helt naturligt i os. I stenalderen kunne en gruppe sikkert sidde og gumle bær i sig i en fugtig grotte et sted og tænke, om de andre på den anden side af bjerget mon havde bedre mad end dem. I middelalderen opstod der sikkert krige blandt kongeriger, fordi den ene konge hørte, at den anden konge var rigere og havde mange flere håndlangere under sig og det ville den første konge også have.
I jazztiden i 1920’ernes USA voksede frygten for at gå glip helt sikkert en del mere end tidligere, da der i denne tidsalder blev festet og danset mere end nogensinde før. Det var her jazzen blev opfundet og flere danse kom til verden. Tænk at være ung og sidde alene hjemme en fredag aften i 1920’ernes USA. Der var så mange fester, man gik glip af. Der ville helt sikkert blive set ned på en, hvis man ikke deltog i bare én af festerne.
Nu er FOMO ved at nå toppen. På Facebook og Instagram kan vi se, at alle vores venner altid laver et eller andet fedt. De tager på ferie de vildeste steder og ser ud til at blive inviteret til fest hele tiden. Selvfølgelig bliver man da misundelig og vil være en del af det. Men det er højst sandsynligt også det dine venner tænkte, da de blev inviteret med. Man vil jo ikke blive holdt uden for. “Du lever kun en gang” og alt det der. Men det er altså helt i orden at sige nej engang i mellem.
Bliver dit liv dårligere af, at du ikke tager med til den der fest? Er det, at du sagde nej, noget du vil blive kritiseret for og fortryde næste uge? Det tror jeg ikke.
Lev i dit eget nu
Når vi bruger al tiden på at passe ind og gøre hvad der forventes af os, glemmer vi at nyde nuet. Det kan være fint, at være den der siger ja til alt, fordi man godt vil virke frisk og opleve en masse. Man kaster sig ud i noget, man i virkeligheden ikke har lyst til, så begynder det at blive usundt. Forstå hvorfor du gør, som du gør. Kig dybt i dig selv. Er det, du er ved at sige ja til, noget du har lyst til eller siger du ja, fordi du føler, at du er nødt til det?
Du behøver ikke tage til alle fødselsdage, alle events, alle middage, alle caféer og alle fester. Vælg én og vær til stede. Sæt telefonen på flytilstand og lad den blive i lommen. Værten fortjener dine fulde opmærksomhed. Er det f.eks. en fødselsdag, er der sikkert gjort meget ud af opdækningen på bordet, der er tænkt på musikken og der er måske brugt timer på madlavningen. Kommer du ind, sætter dig til bords og lægger telefonen ved siden af dig som det første, indikerer det – om du er klar over det eller ej – at dine andre venner eller de fremmede mennesker på den anden side af jorden er vigtigere end værten. Nogle mennesker kan komme til at føle sig ligegyldige. De føler, at de keder dig så meget, at telefonen er bedre underholdning.
Jeg oplever tit, hvor hurtigt telefonen kan stjæle opmærksomheden fra en. Man kan lige så godt lade være med at prøve at føre en fornuftig og dyb samtale med en, der sidder og kigger i telefonen. Der er stor sandsynlighed for, at de kun hører halvdelen og svarer halvhjertet, mens de lige skal svare en anden på tekst eller liker et billede.
Lad ikke FOMO kontrollere hvem du er
Vi er blevet alt for optagede af, at nå så meget som muligt på så kort tid som muligt. 12 % af alle danskere fra 15 års alderen oplever symptomer på alvorlig stress hver dag. Det svarer til en halv million danskere. En stor del af det kommer sig nok af, at vi bliver presset urimeligt meget i dag både i skolen og på jobbet. Og samtidig er der alt det andet vi skal nå, når vi endelig har fri.
Produktivitet er blevet vigtigere end formålet ved at gøre, det man gør. Vi ser på, hvad andre gør for at blive succesfulde og tror fejlagtigt, at det er præcis det der skal til. “Ham millionæren knoklede røven ud af bukserne, gjorde sådan og sådan og lagde et stramt skema for sig selv, så det er jeg også nødt til.” Jeg kan kun ryste på hovedet, når jeg hører det. Nej, du kan leve præcis, det liv du ønsker, selvom du følger din egen vej. Du er ikke nødt til at følge, hvad en anden gjorde for at få det liv han har.
“Don’t ask what the world needs. Ask what makes you come alive, and go do it. Because what the world needs is people who have come alive.”
Howard Thurman
Vær tålmodig
Tålmodighed er den stærkeste evne at besidde i vores verden. Alt kommer ikke til os lige her og nu og det bør det heller ikke. Vi kan ikke forvente resultater med det samme. Det er op til dig, om du vælger en karrierevej, fordi du ved, at der er mulighed for at tjene en masse penge hurtigt. Penge er gode at have. Men i det lange løb bliver det ikke til andet end det. Du synes jobbet er røvsygt, det er stressende, du er på randen til udbrænding og du trøster dig selv med, at der i det mindste er penge i det.
Er det ikke bedre, at vælge den karriere du virkelig ønsker? Er det ikke ligemeget, om du bliver millionær af det? Følger du tålmodigt din egen vej og dine egne drømme, lever du et meget rigere liv. Du vågner op, motiveret og glad for dagen der ligger foran dig. Du behøver ikke at knokle, for du er allerede det rigeste menneske i universet. Og hvem ved… En dag bliver du måske alligevel millionær.
Lykken kommer til den, der er tålmodig.
JOMO (The Joy of Missing Out)
I 2017 dukkede fænomenet JOMO op. Hvis du er ekstrem forbruger af sociale medier og altid sidder med telefonen i hånden, er JOMO en god øvelse.
Det er vigtigt at leve livet i virkeligheden. Der er så meget, man går glip af, når man ikke vil gå glip af noget. Det kan godt være, at det er spændende at følge med i alt, hvad dine venner foretager sig, hvad dit celebrity crush nu har gang i eller hvad din yndlingsskuespiller har købt af nyt smart tøj. Men er det vigtigere end det der foregår omkring dig? Tænk hvis du som forælder gik glip af dit barn første skridt, fordi du fik en “vigtig” e-mail. Tænk hvis du gik glip af dit barns sejr i hans/hendes yndlingssport, fordi nogen likede dit selfie. Jeg har ingen børn og selv jeg synes ikke, det er en rar tanke.
Tag en pause fra det hele engang i mellem. Eller hold dig helt væk fra det i et par dage – en uge, hvis du kan klare det. Lev på dine egne betingelser. Vær taknemmelig for at du lever. Nyd de små øjeblikke. Se sommerfuglene baske glædeligt rundt i haven. Lyt til de brusende bølger på stranden. Læg mærke til fuglen i toppen af træet der også nyder solnedgangen. Hør på din families og dine venners historier, giv dem din fulde opmærksomhed. Tænk på, hvad du egentlig bruger din tid på og hvordan den måske kunne bruges anderledes.
Du behøver ikke gøre, være og se ud som alle andre. Selvom du ser et billede på Instagram af nogen, der ser ud til at leve et helt fantastisk og perfekt liv, så er det sjældent sådan det forholder sig. Desværre påvirker det mange, hvordan andre fremstiller sig selv på de sociale medier. Nogle går desværre langt for at prøve at opnå den samme perfektion, som f.eks. deres yndlings-youtuber. Men de griber det helt forkert an. Vores billede af os selv er lige så perfekt, som vi selv gør det. Så i stedet for at ændre dit udseende, skulle du hellere ændre den måde, du ser dig selv.
Skal vi droppe de sociale medier?
Nu tror du sikkert, at jeg er total modstander af de sociale medier og den tid vi lever i. Misforstå mig ikke. Du behøver ikke droppe det hele og flytte ud i en jordhytte i skoven. Alle ting har både gode og dårlige sider og det gælder også her. Det er fantastisk, at vi kan skrive til en person på den anden side af jorden og få svar i løbet af få minutter. Det jeg mener er, at du kan lære at bruge det mere fornuftigt. Sæt nogle begrænsninger for dig selv og kig op lidt mere. Man kan komme rigtig langt med små forandringer.
En hurtig lille note inden jeg slutter: Når jeg går ned ad gaden og får øje på en person, der kommer gående mod mig med telefonen helt oppe i fjæset, så bliver jeg lige, hvor jeg er. Jeg fortsætter i samme bane og venter på, hvornår personen mon opdager, at vi er på vej mod et sammenstød. For det meste kigger de først op lige i sidste øjeblik. Jeg har en rimelig plat humor…
Niklas H-L
Featured photo by Shawn Fields on Unsplash
Niklas H-L 