Vi har fanget os selv i en fælde af luksus. Ikke en luksusfælde som TV-programmet. Vi har sat os selv i en situation, hvor det er umuligt at slappe af. Det er umuligt at give sig tid til noget som helst. Umuligt for hjernen at falde til ro. Alt skal ske nu. Alle har så travlt. Den der mentalitet med, at “det vi ikke når i dag, når vi i morgen” er løbet ud i sandet, videre ud i havet og til sidst helt opløst. Dog er flere og flere ved at vågne op igen fra denne utålmodige tilstand.

Den travle tidsalder

Hvis du får en SMS fra en god ven, så forventer afsenderen, at du svarer inden for mindst 5 minutter og helst før. For ellers kunne man jo tro, at du var sur på din ven. Nogle gange er det egentlig ret ligegyldige ting, vi sender til hinanden – jeg er lidt for god til at sende GIF’er til mine venner, når jeg keder mig. Det er ting, der slet ikke behøver svar og da slet ikke lige med det samme.

I gamle dage blev vi ikke bombarderet med ligegyldig information. Der sendte man breve, der var lagt masser af tanker i og det tog uger, hvis ikke måneder, før det nåede frem til modtageren. Man forventede at få et svar tilbage, der var tænkt lige så meget over, men man forventede ikke at se det med det samme. Tålmodighed var vores ven, hvad angik den slags.

Det kan godt være, at vi har sparet os selv tid, men vi har samtidig stresset os selv unødvendigt. 

Det gælder ikke kun telefoner og SMS’er. Det gælder så meget andet. 

Vi forventer for eksempel, at den pakke, vi bestiller, bliver leveret dagen efter, men allerhelst igår.

Kokken på restauranten skal fyres med det samme, for nu har vi ventet i 10 minutter på vores mad. 

Det kan godt være, at kassemedarbejderen er ny, men vi har en meget vigtig aftale og kan altså ikke vente to minutter ekstra på, at han/hun tager sig sammen med de varer.

Tålmodighed

Vi har glemt, hvad det vil sige at være tålmodige. Og jeg kan også sige med ret stor sikkerhed, da jeg selv har set det alt for mange gange, at vi har glemt vores medmennesker. 

Teknologien gør vores hverdag nemmere, men gør den os mere afslappede? Nej. Hvorfor? Pludselig skal vores hjerner konkurrere mod computere på kontoret. Vi fanger os selv i tanken om, at vi er nødt til at være lige så hurtige, som de maskiner vi byggede for at gøre livet nemmere. Lad mig bruge et eksempel fra en fiktiv online butik.

Din oplevelse

Du køber en ny trøje på nettet og får en automatisk bekræftelsesmail lige med det samme. Du finder ud af, at du hellere vil have den i en anden farve og skriver ind til kundeservice. Der går to timer, før du får svar og du begynder at blive irriteret over ventetiden, men får ændret bestillingen. Blusen sendes næste hverdag. Der går yderligere tre dage, før det banker på din hoveddør. Vredt åbner du og tager imod pakken. Du nåede at blive godt irriteret over den ekstra dags leveringstid. På hjemmesiden stod der udtrykkeligt 1-2 dages levering! Du nåede at brokke dig både til butikken og PostNord, uden egentlig at tænke over, hvad der foregik i baggrunden.

Deres oplevelse

Et automatisk system modtager din bestilling og sender dig en bekræftelsesmail på et splitsekund, da computere ikke har brug for meget tænketid til at formulere eller skrive en mail. Pludselig får en medarbejder i kundeservice en besked fra dig om at ændre bestillingen. Men oven i din mail modtager hver af de 10-20 medarbejdere mails fra 200 andre mennesker, der heller ikke kan vente på svar. Medarbejderne kæmper sig gennem den stadigt voksende indbakke og før de når til din, er det tid til en velfortjent frokost. Først bagefter svarer de på din mail.

De retter din bestilling og sender den videre til lageret, hvor de allerede pakker på livet løs. Din bestilling kom som en af de sidste og har derfor ikke lige så høj prioritering, så den sendes afsted dagen efter. 

Pakken sendes til en postcentral, sorteres og sendes til posthuset. Hos PostNord flyder det med pakker til mindst tre byer.

Et stresset pakkebud drøner gennem byen med 150 pakker, hvilket er mere end et almindeligt menneske kan nå ud med i løbet af én arbejdsdag (tro mig, jeg har selv været der). Pakkebuddet nåede ud med 90 af pakkerne. Han/hun er træt, stresset og sprang endda frokosten over for din skyld, men nåede det stadig ikke, før dagen efter, hvor du vredt tager imod pakken uden så meget som et tak, fordi pakken er forsinket.

via GIPHY

Vanens magt

Jeg håber, du kan se, hvorfor vi er nødt til at omfavne tålmodigheden. For travlheden har bredt sig som ukrudt til stort set alle virksomheder. Det er ikke godt for andet end vores eget ego. Vi må hjælpe hinanden med at hjælpe os selv, inden vi ender på et sidespor (hvis vi da ikke allerede er der). Men det er ikke noget, vi kan tvinge ned over hovederne på hinanden. Og det er nok heller ikke noget, vi kan ændre på 5, 10 eller måske 100 år. Det tager tid at ændre noget, vi har bildt os selv ind i århundrede, at sådan fungerer verden. Det er blevet en vane at have travlt. En farlig vane.

Med små forandringer i hverdagen, kan du smitte af på dem, der er villige til at lade sig påvirke. 

6 forslag til ting du kan ændre i dit eget liv

1. Vær bevidst om, hvor meget tid du bruger online. Når du bliver bevidst om, hvor meget tid du spilder, får du nemmere ved at ændre det. Du behøver jo ikke være på hele tiden, for tænker du dig virkelig godt om, gå du ikke glip af noget vigtigt. Du kan i stedet begynde at sætte nogle faste tider for dig selv, hvor du tjekker, hvad der er sket online. Er det f.eks. Facebook eller Twitter, du bruger meget tid på, kan du sætte én time af til det om aftenen.
2. Fjern de apps, der distraherer dig fra det virkelige liv og kun tillade dig selv at tjekke dem på computeren. Det er med til at fjerne notifikationer og røde tal, der kun stresser dig og giver dig lyst til at tjekke det med det samme.
3. Lad arbejde være arbejde og brug din tid på dig selv og din familie, når du kommer hjem. Din tid med familien er langt langt vigtigere. Hvad betyder ventende kunder i forhold til nærværet til din familie?
4. Stop med at følge med i nyhederne på din telefon. At tjekke nyheder på telefonen som det første om morgenen er i øvrigt en meget dårlig idé, da det du føler og tænker om morgenen, kommer til at følge dig bevidst eller ubevidst resten af dagen. Læs dem et sted hvor du kan kontrollere, hvad du vil se. Læs aviser og blade eller snak med folk i stedet for.
5. Gear ned og dyrk en hobby eller gå en tur i skoven.
6. Kom væk fra byens larm og de negative, stressede mennesker omkring dig, der kun påvirker dig yderligere med deres bekymringer om ting, de ikke kan nå. (Som mennesker elsker vi åbenbart at tale om, hvor travlt vi har. Det er i hvert fald min erfaring.)

4 hurtige om egoisme

Det er egoistisk tænkning, at skynde på nogen. 

Det er egoistisk at dytte af bilen foran dig, fordi den ikke kører over et lyskryds lige så hurtigt, som du havde håbet. 

Det er egoistisk at brokke dig over en forsinket varer, for du ved ikke, hvad der foregår bag kulisserne.

Det er også egoistisk at tro, at man som kunde altid har ret og kan få sin vilje uanset hvad. For nej, den stakkels kassemedarbejder kan ikke arbejde hurtigere, bare fordi du skal hjem og slappe af efter en hård arbejdsdag.

Stof til eftertanke

Næste gang du mærker irritationen stige dig til hovedet, når nogen ikke gør tingene hurtigt nok, så tag fat i dig selv. Tænk på, at vi alle er mennesker, vi har alle familier vi skal hjem til og vi har alle et eller andet vi kæmper med i baggrunden. Der er ingen forskel på, om du er mand eller kvinde, tyk eller tynd, høj eller lav, hvid eller farvet, almindelig borger, konge, dronning, præsident eller statsminister. Vi er alle homo sapiens og burde behandle hinanden, som var vi det. 

Tålmodighed munder lige så meget ud i en stressfri tilværelse som respekt til dine medmennesker. Der er ingen grund til at lade din egen irritation gå ud over dem.

Jeg håber, det giver noget stof til eftertanke. Jeg gør selv mit bedste for at styre min egen utålmodighed hver dag. Det kan være en kamp i starten, men i sidste ende er det godt for både dig og dine mennesker omkring dig.

Niklas H-L

Featured photo by Ben White on Unsplash