kullen halvø kullaberg sverige sweden efterår havet mölle

Jeg elsker at vandre på Kullen. Det var et af de første steder, jeg vandrede alene tilbage i 2014. Alligevel kan jeg stadig ikke finde ud af, hvornår man skal og ikke skal skifte bus. Det får jeg nok aldrig rigtig styr på.

Selvom jeg har gået turen mange gange, har jeg dog aldrig gået fra Kullens fyr til Arild, hvor man kommer forbi Nimis, der er et slags “slot” lavet af træ, som er skyllet ind på kysten. Men da jeg foretrækker at vandre uden for sommersæsonen, kan jeg ikke tage bussen hele vejen op til fyret.

På denne tur tog jeg derfor igen til Mölle for at vandre Mölle – Kullens fyr – Mölle ruten. Jeg var der tilbage i 2019, så det er lidt sjovt at se kontrasten fra før epidemien til nu. Friluftslivskulturen har i den grad ændret sig.

(mere…)

esrum sø rundt fredensborg danmark vandretur 27 km

Længe har Esrum Sø i Fredensborg været på listen over ruter, jeg gerne ville vandre og endelig kom dagen. Den er 27 km lang, starter og slutter samme sted og var tæt på mit hjem, hvilket var de største grunde til, at jeg valgte den. Jeg ville gerne udfordre mig selv og se, om jeg kunne gå så langt på én dag. For mig har grænsen i mit hovede altid været 10-15 km på én dag, så næsten 30 km virkede uoverkommeligt.

Noget jeg efterfølgende ærger mig over er, at jeg ikke havde trænet mig selv op til at gå så langt – endte med en overbelastning i lårmusklen, som stadig viser sig indimellem, men nok om det.

(mere…)

friluftsliv udeliv udendørs kaffe over gasbrænder

*Artiklen kan indeholde affiliate links. Det koster ikke dig noget ekstra, at købe varer gennem disse links.

For begynderen eller den øvede kan det vare rart at tage på mindre vandreture engang imellem. Vægten bliver også betydeligt mindre, når hele lejren ikke ligger og tynger i rygsækken, hvilket også kan være mere tiltalende for begynderen. Disse korte ture og blandt andet også det, der populært kaldes mikroeventyr.

Små endagsture behøver ikke den store planlægning. Det handler egentlig bare om at komme ud og få en god oplevelse. Om det så er en tur i skoven eller at udfordre dig selv med en 30 kilometers vandretur.

Her har jeg lavet en liste med det udstyr, jeg normalt selv tager med på en lille vandretur. Udstyr som jeg efter en del eksperimenteren har fundet nyttige og som du sikkert kan bruge til dine vandretur. Om ikke andet, så får du i hvert fald inspiration til pakningen.

(mere…)