Det er efterår, luften er køligere og vinden rusker i de gulbrune træer. Man har mindre lyst til at være udenfor og mere lyst til at være inde og se film eller hygge med en god bog og en kop te. Nu er der ikke længere nogen undskyldning for ikke at læse den bog, der har stået og samlet støv siden sidste sommer. Faktisk ville det være en fordel, hvis du læste en bog i stedet for at se film.

Selv læser jeg mange bøger og under min research til dette indlæg begyndte jeg at lægge mærke til, at der var sket en forskel i de seneste par år.

Der kan være mange grunde til, at man gerne vil være bedre til at huske. Måske skal du snart op til eksamen eller også er du træt af at miste dine nøgler. Uanset hvad grunden er, så er det altid en god idé at holde hjernen skarp. Der er også et eller andet ved at kunne trække viden frem fra hovedet i løbet af et øjeblik. Det er ikke lige så sjovt at skulle bruge 5 minutter på Google midt i en samtale.

Den gode nyhed er, at du ikke behøver være født klog og altvidende. Det er noget, du kan træne dig til. Din hjerne er en muskel lige så vel, som musklerne i din krop. Og du er jo heller ikke født bodybuilder. 

Men inden jeg spilder mere af din tid, lad os så komme i gang med listen.

Som vand nærer det højeste gode alt uden anstrengelse. Som Tao flyder til de laveste steder.

Lev tæt ved naturen, hold dig til jorden. Når du tænker, så udforsk dybderne. Vær venlig og blid over for andre. Vær omhyggelig med ordene. Vær effektiv i forretningerne. Hvis der skal være ledelse, så vær ordentlig og retfærdig. I handling er timingen afgørende.

Kæmp med andre og der opstår bebrejdelser. Hav forudfattede meninger, og der opstår forvirring. Forsøg at bremse floden, og det vil mislykkes.

Bevæg dig med en flydende bevægelse nedad til ydmygheden. Fra fødsel til død er retningen klar. Giv efter og forvandl dig som vand. Alt følger bevægelsen nedad, så der er ingen forskel på det ene og det andet.

Uddrag af Nærværets Tao kapitel 8.

”Hvordan vil den her trøje se ud på mig?”

”Hvad vil andre mene om den?”

Det er helt naturligt at ville accepteres. Andre skal kunne lide dig. De må helst ikke synes, at du er en taber. Du må hellere bare gøre det, de beder dig om. Gå til den fest, drik dig stiv i byen, køb det dyre mærketøj, fordi de andre gør det, sæt makeuppen på samme måde som alle andre, være dig selv men sammen med andre. Hvis ikke du tilpasser dig de sociale normer, så er du ude af gruppen.

Måske er ovenstående en overdrivelse, måske ikke. Men denne tekst handler om, hvad det vil sige at være ligeglad med hvad andre tænker.

”Hvis bare jeg havde gjort det og det, så var det der nok ikke sket.”

”Hvad nu, hvis han siger nej, når jeg spørger ham om det der?”

”Hvorfor reagerede de på den måde, da jeg sagde det?”

Dem og mange andre sætninger er gode eksempler på, de sætninger der kører rundt i hovedet på en, når man overtænker og overanalyserer en situation.

Hvis der er nogen, der ved noget om at overtænke, så er det mig. Jeg er olympisk mester i overtænkning. Jeg tager alt for ofte mig selv i at overanalysere en situation så simpel som f.eks., hvad jeg skal sige til en person og hvad denne person svarer. Det ender næsten med, at jeg forbereder et helt manuskript inde i hovedet med mulige spørgsmål og svar, når jeg skal ringe til nogen. Heldigvis er det blevet nemmere med tiden at kaste det fra mig.

Er du selv lidt af en overtænker og myldrer tankerne rundt i hovedet på dig, så læs endelig videre.

Da jeg var yngre, brugte jeg meget tid på at vente. Vente på at der skulle ske noget i mit liv. Det meste af livet gik på at gøre, hvad andre ville have mig til. Jeg var flere gange på kontanthjælp og blev smidt rundt i den ene praktikplads efter den anden. Da jeg endelig fik job, sagde jeg ja til for meget, da jeg havde bildt mig selv ind, at det var det et job gik ud på. Desuden havde jeg svært ved at sige nej. Mine egne drømme lå og blev støvede og næsten glemt, fordi jeg var bange for, hvad folk ville tænke, hvis jeg sagde fra og gjorde det jeg havde lyst til. Min skolevejleder og andre vejledere havde før skudt mine idéer i jorden, så det var svært for mig at se andet i fremtiden end, det de mente var “realistisk”.

Et eller andet sted opstod idéen om, at vi er nødt til at nå en hel masse på jobbet. Noget som i et normalt, menneskeligt tempo tager 7-8 timer – en perfekt mængde opgaver til en almindelig arbejdsdag – skal vi udføre på den halve tid ellers er der risiko for at blive fyret, da chefen mener, at vi arbejder for langsomt og driver den af. Udover det forventes det også, at vi arbejder over tid. Vi opdrages fra en tidlig alder med, at travlhed er lig med produktivitet. Det handler om effektivitet og kvantitet. Jo mere, du kan lave på en time, jo større er dine chancer for at blive forfremmet. Har du 5 minutter? Jamen, så kan du da lige få en ekstra opgave. Du skal jo ikke kede dig. Når alt dette er på plads, kan du kalde dig en succesfuld forretningskvinde/mand. Stress er bare en bivirkning og noget man må leve med.

Hvad er det for en holdning at have? Opfandt vi ikke robotter og computere, fordi de skulle gøre vores arbejde lettere?

Du bemærker en vorte på din arm. Den ser lidt underligt ud. Er den vokset? Er den misfarvet? Du bliver ved med at kigge på den og undre dig. Den er helt bestemt er vokset siden sidste måned. Måske skulle du Google “mærkelig vorte”? Du er sikker på, at det er kræft. Det er den værste form for kræft; Helt sikkert dødbringende. På 30 minutter er du gået fra at opdage vorten til at blive stærkt overbevist om, at du har fået en dødbringende form for kræft.

Eksemplet er lånt fra psychcentral.com for jeg synes, det beskriver de tanker, vi ofte går med, ret godt. Mange mennesker bekymrer sig simpelthen unødigt meget og jeg er selv offer for det. Det kan ødelægge hverdagen og sætte en stopper for ens drømme, men det behøver ikke være sådan.

(mere…)

Forestil dig, at du ser nyhederne: En meteor har retning mod Jorden. Du har kun en uge tilbage at leve i. Vil du bruge dine sidste dage på at stresse over noget, du alligevel ikke har kontrol over? Eller vil du bruge dine sidste dage på at være sammen med familien, hygge dig og have det sjovt? Jeg hælder mest til det sidste.

Jeg er godt klar over, det er et voldsomt eksempel, men dog relevant på nogle områder. I virkeligheden kunne en meteor sagtens være på vej – det kan vi ikke styre. Dog handler det her ikke om hvor vidt en meteor er på vej eller ej. Det handler om, hvordan vi prioriterer vores hverdag, vores tid og, ja, hele vores liv. Du kan ikke kontrollere alt det eksterne – om der er trafikprop eller om dit yndlingsbrød er udsolgt hos bageren – men du kan kontrollere, hvad der foregår inde i dig selv. Hvordan du vælger at reagere.

Ifølge sproget.dk betyder ordet empati det at forstå og leve sig ind i andre menneskers følelser og situation. En ægte empatisk person er mere end det. På engelsk har de et navn for den slags personer: Empath. Der findes ikke noget direkte navn for empatiske personer på dansk. Trods det er det en evne ud over den almindelige empati. Det er stærkere.