Går du med tanker om at tage på din allerførste vandretur, men ved du ikke helt, hvor man skal begynde? Her får du en komplet guide med alle de tips og tricks, du kunne ønske dig som nybegynder. Lige fra hvilket udstyr du vil få brug for til, hvordan man opfører sig på stierne. 

Første del af guiden handler om udstyr. Gik du glip af den, kan den findes HER.

Dette blogindlæg er en samling af en julekalender, jeg lavede på min Instagram. Hver dag var der et nyt tip til begyndere på engelsk. Så man kan vel kalde dette en sen julegave til dem, der ikke gider at lede videoerne igennem.

Forberedelse før vandreturen og livet på stierne

Efter første del af guiden skulle du gerne have nogenlunde styr på, hvad du skal gå efter i dit valg af udstyr. Hvis du stadig føler, at du mangler viden om, hvad du skal pakke, finder du mine pakkelister i menuen øverst på siden. Men nu skal det handle om optræning, gode råd om det praktiske og livet på stierne – info du ikke vil gå glip af.

Træning før din første lange vandretur

Hvis du allerede har booket din rejse og du tager afsted om en uge, er der vist ingen grund til at læse om træningen. Så bare spring videre ned ad siden. Men forhåbentlig har du lidt mere tid end det. Jeg vil mene, at det er fint at begynde optræningen mindst 1-2 måneder før selve turen, så din krop når at vænne sig til anstrengelserne.

Start blødt op

Når du har taget valget at afprøve vandrelivet, så er det bedst ikke at presse sig selv for hårdt fra start. Husker du min Abisko tur fra første del af guiden? Der havde jeg ikke trænet – jeg gik da i fitnesscenter en gang imellem, men en vandretur er noget helt andet. Det er endnu strengere mod kroppen og især dine fødder.

Inden du går sådan rigtig i gang, så prøv at finde ud af, hvor langt du kan gå i løbet af én dag med en fuldt pakket rygsæk. Til dette skal du vælge en dag, hvor vejret hverken er superdårligt eller ulideligt varmt. Det skal helst være sjovt og det er det næppe, når du går rundt i gennemblødt tøj.

Vælg derefter en rute du er bekendt med. Det kan sagtens være i byen – vi er kun ude på at finde ud af, hvor langt du kan gå. Denne lille øvelse giver dig en god idé om, hvilken distance der vil passe bedst til dig og dit konditionsniveau, før du begiver du ud på en rigtig vandretur.

Vælg en nem rute

Nu ved du, hvor langt du kan gå med en tung rygsæk på ryggen. Og den eneste måde at træne sig selv op til en vandretur er ved at – ja, du gættede det – vandre. Så udvælg dig nogle nemme ruter i nærheden. De behøver ikke være så lange, at du skal overnatte undervejs, endags ture er rigeligt. Medmindre du altså også vil træne dig selv i at overnatte i naturen.

Nogle gode ruter at gå efter er ruter uden for mange overdrevent stejle stigninger. Nu kender jeg ikke så meget til naturområderne i Jylland, men her på Sjælland er jeg meget glad for Gribskov og de to lokale skove nær mit hjem. Det handler simpelthen bare om at komme derud og vænne din krop til vægten og et anderledes terræn. Men giv endelig dig selv tid nok til at holde alle de pauser, du har brug for at gennemføre vandreturene. Det samme gælder med alle længder af vandreture. Det skal være sjovt, ikke stressende. 

Lyt til din krop

Jeg ser egentlig ikke vandring som en sport, men i virkeligheden er det jo en slags, så det er derfor også en god idé at behandle det på samme måde. Det betyder, at det er vigtigt at drikke nok væske under turen og ikke vente indtil du blive tørstig. Det betyder også, at kroppen skal holdes varm eller kølig nok, så kroppen ikke bruger unødig energi, og du kommer til at få hedeslag eller lide af nedkøling. 

Tag den med ro i slemmere terræn og op ad stejle bakker og husk endelig pauserne. En god tommelfingerregel er at tage 5-10 minutters pause hver time. Naturen er jo også et oplagt sted at finde ro, når hele din krop skriger af smerte. 

Så længe du har en positiv holdning og mentalitet under vandreturen, kan du komme langt. Positivitet kan gøre meget. Måske er du stadig langt fra lejren, det er ved at ved at være mørkt, du begynder at tvivle på dine egne evner. Det bedste du kan gøre for dig selv i disse situationer, er at være superoptimistisk. Mange vandrere – inklusive mig selv – har gennemført vandreture ved at tro på sig selv og sige (eller råbe af sine fødder) ”Jeg kan gennemføre det!”

Igen, tag en pause hvis det alligevel bliver for overvældende og du er for træt. Mange gange er det bare det, der skal til for at kæmpe sig gennem de sidste kilometre. 

Planlægning af en længere vandretur

En stor del af planlægningen går med research – i hvert fald hvis du vandrer andre steder end Danmark. I Danmark er der ikke langt til byerne fra skovene, så du vil efter min mening aldrig lide nød med hensyn til mad og drikke. Men lige så snart du forlader Danmark, er det vigtigt at have alt på plads inden vandreturen. 

Alt afhængig af hvor svær ruten er og hvor godt afmærket den er, så undersøg alt hvad du kan om ruten.

Hvor drejer den, skal du igennem floder eller åer, er der steder med meget stejle stigninger og kunne de eventuelt ligefrem være små bjerge?

Er der mon vandrehjem eller småbyer langs ruten, hvor du kan købe mad og slippe for at slæbe for meget med hjemmefra?

Er der lange øde strækninger uden skygge, du skal tage højde for?

Hvordan bliver vejret?

Hvor er der campingpladser og teltpladser? Og må man frit slå telt op, hvor man har lyst?

Har mobilen dækning helt derude eller skal du medbringe et fysisk kort?

Og vigtigst af alt, er der nogle kilder til rent vand? 

Nogle parker har haner eller pumper som deres eneste vandkilder, så her skal man være opmærksom på, at de oftest lukker for dem uden for sommersæsonen (det er det jeg har oplevet her i Skandinavien). 

Jeg vandrer for det meste i Sverige, så her bruger jeg for det meste Skåneleden og Sydsverige til at finde informationer. Nogle gange køber jeg også Calazo outdoor atlas over stederne, da de viser alt det, jeg har brug for at vide lige fra teltpladser til vandkilder. 

Inden du farer vild

Selvom du er træt og udkørt og bare gerne vil nå over til lejren, er det aldrig smart at snuppe en genvej, hvis du absolut intet ved om den. Du skal være 100% sikker på, at den fører den rigtige vej, så du ikke farer vild. Selvfølgelig er det tilladt at udforske, så længe du er sikker på, du kan finde tilbage igen.

Skulle uheldet alligevel være ude, er det en supergod idé at have forberedt sig hjemmefra. 

Fortæl altid nogen derhjemme, hvor du er og hvilken rute du har planlagt at vandre. Har du signal, kan I derudover aftale at sende en sms indimellem. Lad dem også vide hvornår du regner med at være færdig med vandreturen. Går der flere timer eller en hel dag udover det planlagte tidspunkt, hvor du burde være vendt hjemad igen, men stadig ikke har givet dem besked, så ved de nemlig, at der er noget galt. 

Disse informationer gør det meget nemmere for redningsfolk at finde dig igen.

Livet på stierne

På stierne handler det om at være god mod sine medvandrere og udvise venlighed, smile og hilse. I er der alle af samme grund: At vandre og nyde stilheden og naturen. Derfor må du respektere, at man heller ikke hiver ghettoblasteren frem på stierne. Først og fremmest for dyrenes skyld, men også for dine medvandrere.

Folk tager herud netop for at komme væk fra teknologi og hverdagens larm, ikke for at høre på din musik. Tag hellere et par høretelefoner på. Eller lyt til naturens egen musik, bliv et med den og nyd samværet med de andre vandrere.

Tag også LNT (Leave No Trace) livsstilen til dig. Efterlad ikke skrald over det hele. Ingen kommer og fjerner det og dyr kvæles i det. Vi vil hellere se på naturens skønhed end at træde rundt i skrald. Jeg medbringer altid selv en skraldepose, som jeg pakker ned øverst i rygsækken.

En sidste ting om livet på stierne handler om vandring ned og op ad bakker og klippesider. For ikke at træde uden for stierne eller hvis stierne er meget smalle, så er der regler for, hvem der har førsteret.

Dem der kommer ned ad en sti, skal give plads til dem der kommer op. Vandrere der er på vej op, har ikke lige så stort et udsyn, da de koncentrerer sig mere om, hvor de træder, så de ikke falder ned igen. Desuden bruger de også flere kræfter og er måske i et godt flow. Dem på vej ned har både tyngdekraften på sin side og et bedre udsyn, hvilket derfor gør det nemmere for dem at stoppe op og give plads. 

Gør opmærksom på dig selv

Rejser du til et sted med vilde dyr, vil du helt sikkert også gerne hel hjem. Undgå derfor at komme til at snige dig ind på dyr og forskrække dem. For det meste prøver vilde dyr at undgå en (medmindre de ikke har fået mad i en uge), så gør dit bedste for at larme lidt, når du vandrer. Det kan du gøre ved at fløjte for dig selv eller synge med dine venner, selvom I mest af alt lyder som en flok aber, der slås over en banan. Men på denne måde kan andre dyr nå væk og gemme sig. 

Skulle du alligevel se et dyr, så hold god afstand fra det. Nogle dyr er ikke vant til mennesker. Lader du dem være, vil de højst sandsynligt gøre det samme. Hvis ikke de gør, så bevar roen og bak langsomt væk. Du må aldrig vende dig om og løbe.

Selv har jeg ikke oplevet at stå ansigt til ansigt med et vildt dyr (7-9-13). Men man må stole på rådet, når det er det, de fleste anbefaler, ikk’?

Kom så afsted!

Det var slutningen på guiden. Nu skulle du meget gerne være professionel vandrer.

Så med al denne basisviden i baghovedet er du nu klar til at komme ud og få noget rigtig erfaring. Naturen er et fantastisk sted og hvilken anden måde er der at udforske den på end at vandre.

Der venter dig et ton af eventyr derude, så det er bare med at starte nu, for man ved aldrig, hvad der sker i morgen. 

Hav det sjovt, tag al den tid du har brug for og lad naturen overraske dig.

God vandring!