Mennesket & Naturen: Forbindelse til naturen og hvad den kan lære os

Det seneste års tid ser det ud til, at vi er begyndt at sætte pris på naturen igen. Det kan sagtens være fordi vi har været tvunget til at være så meget indendørs, men det er stadig en fin udvikling. Gå- og vandreture er mere populært nu end for bare et par år siden. Det virker som om, at vi er begyndt at genskabe forbindelsen med naturen af (måske) ren og skær kedsomhed, men alligevel ser vi stadig det menneskelige samfund og naturen som værende to verdener.

Med denne artikel vil jeg undersøge, hvilket syn vores forfædre havde på naturen, hvordan vi senere mistede forbindelsen til den og hvad vi kan lære af den. Det er ikke en direkte guide til et bedre liv, men en overordnet forståelse af os selv og vores tilgang til naturen.

Dengang vi boede i naturen

For vores forfædre var naturen ikke bare noget smukt, man kiggede på. For dem var naturen hjem, en verden de forstod, respekterede og accepterede. Først gik vi rundt og plukkede bær og spiste afgnavede rester af døde dyr, indtil jæger-samler folket lærte, at det var nemmere at jage, når man var sulten. Det menes dog, at jæger-samler folk samtidig var af den overbevisning, at dyr, planter og andre ikke-levende objekter (f.eks. en sten) og fænomener havde ånd og sjæl. Der var ikke forskel på åndeligt og fysisk, alt var levende i den ene eller anden forstand. Der var så lidt skel imellem den åndelige og fysiske verden, at en mand efter sigende kunne forvandle sig til en bjørn og en bjørn til en mand. Træer havde sjæl og minder, skovens ånder ville sørge for mad og gaver til menneskene.

Denne overbevisning og verdensopfattelse kaldes animisme og menes at være den ældste form for ”religion”. Ikke at de sad på knæ og tilbad nogen, men mere en slags respekt for naturen. Den kan sammenlignes med indianernes måde at leve på: Alt har en ånd – dyr, mennesker, naturen, planter, vand. De behandlede alt lige, ikke kun menneskene. Når de jagede, ville jægeren spørge dyrets ånd om lov til at dræbe det.

Den slags overbevisning tror jeg ikke ville slå igennem hos os i dag. I stedet for at overlade vores overlevelse til naturen, har vi nu taget magten. Nu bestemmer vi over naturens overlevelse. Vi har ikke tid til at vente på, at skoven skænker os et dyr, når sulten står på sit højeste eller spørge dyrenes ånd om lov. Vi har magten, naturen menes at være vores til at udnytte. Man kan dog spørge sig selv, om denne magt er en god eller dårlig ting, når det samtidig giver os ressourcerne til at ødelægge jorden under vores fødder og rydde skove der har givet liv til mennesker og dyr i millioner af år.

”Jo mere højteknologisk vores liv bliver, jo mere har vi brug for naturen for at opnå balance.”

Richard Louv

Da vi kørte ind i tunnelen og mistede forbindelsen

I tidens løb, og i takt med at vi bruger mere og mere tid inden døre foran skærmene i sikkerhed fra naturens elementer, har vi udviklet en tendens til at fjerne os fra naturen. I dag kan man vel sige, at der findes to verdener: Vores verden og den vilde natur. Men det er ikke mere end nogle årtier siden, vi reelt mistede forbindelsen. Faktisk kan man komme med et ret godt bud på, hvornår vi kørte gennem tunnelen. En undersøgelse viser nemlig, at naturrelaterede ord i engelsksprogede bøger, sange og film optræder sjældnere i dag end før år 1950. Efter 2. verdenskrig udviklede vi en stærk tro på, at fremtiden var lys, drømme voksede. Mulighederne for uddannelse steg, job var der nok af og materielle goder blev det man stræbte efter. Man kan derfor sige, at teknologien og dens udvikling til dels har skylden. Fjernsynet begyndte at blive hvermandseje i 1950’erne, videospil-branchen voksede i 1970’erne og internettet slog sig ned i 1990’erne, som den ven der spørger, om han må låne en sofa at sove på en uges tid, hvorefter han bliver hængende til evig tid.

Fremmedgørelse af naturen

I stedet for at finde glæde og underholdning i naturen, prøver vi nu at opnå det gennem materielle ting, hvilket får de fleste til at ønske sig endnu flere ting, fordi denne glæde for det meste kun er midlertidig.

For at beskrive vores samfunds forbindelse til naturen, har Richard Louv skabt begrebet naturunderskudsforstyrrelse. Begrebet bruges til at beskrive vores manglende forbindelse til naturen og om vores fremmedgørelse af den. Den bliver noget vi kun ser gennem Instagram eller hører om i nyhederne, når endnu en skrækindjagende begivenhed finder sted. Naturunderskudsforstyrrelse er ikke en egentlig diagnose, det er ikke noget, du kan få piller for. Men fremmedgørelsen, der følger efter, kan ifølge Louv føre til nedsat brug af sanseevner, opmærksomhedsvanskeligheder og flere tilfælde af fysiske og psykiske lidelser. Derudover kan denne fremmedgørelse og manglende forbindelse også føre til, at folk mister respekten for naturen og interessen for at beskytte det der er tilbage.

”Vi går ud for at foretage os noget et andet sted. […] Turen hjemmefra med og hen til toget finder sted i al slags vejr, men kroppen er travl, og sindet er optaget af private detaljer og sendes allerede af sted mod arbejdets forpligtelser […] Udenfor eksisterer dårligt nok.”

Frédéric Gros – Gå!*

Det travle samfund

I nutidens samfund har vi travlt med alt andet end at nyde naturen og når vi ikke har travlt, bruger vi tiden foran en skærm – i hvert fald de fleste af os. Vi glemmer lidt, hvor stor en rolle naturen spiller for vores kreativitet og nysgerrighed (to vigtige evner når vi skal beslutte os for, hvilken uddannelse vi vil tage og hvad vi vil bruge livet på). I dag er det desværre – og jeg skriver desværre, fordi det er en del af vores menneskelige natur, vi har mistet – mere vigtigt at lære og kunne gentage matematiske formler, som kun en lille procentdel får brug for i fremtidige karrierer, frem for at lære at kunne genkende naturen omkring os.

Vi har så travlt med at adskille os fra dyrene, at vi glemmer, at vi også er dyr. Ja, undskyld, men vi er jo egentlig bare nøgne aber på to ben. Når vi kan acceptere det, bliver det også nemmere at forstå, at ligesom alle andre dyr, kan vi heller ikke overleve uden for vores naturlige habitat alt for længe uden at udvikle en eller anden form for psykisk lidelse, ligesom Louv påstår ovenover. En gang imellem har vi brug for mere natur end det, vi finder i grøntafdelingen i det lokale supermarked.

Man kan forestille sig nok så meget ved at kigge på billeder på Instagram, men man får aldrig den samme følelse, som når man står der i virkeligheden. Udsigten, lydene, duftene og den rå natur, det kan bare noget. Det er sådanne oplevelser, der viser os, at vi er nødt til at have naturen tæt på for at kunne mærke naturen i os selv. Mange vandrere oplever samme ekstase under længere tids ophold i naturen. Især pilgrimsrejsende oplever det. Det kan for nogle føles som en spirituel forbindelse, selv for dem der ikke troede på noget større. Der opstår en indre fred og man føler, at der er mere til livet og verden end, hvad man forstår og kan se.

”Naturen skynder sig ikke, alligevel opnår den alt.”

Lao Tzu

Hvad kan naturen lære os?

Når man befinder sig i naturen, går det op for en, hvor lidt vi ved trods alt det, vi tror, vi ved. Den åbner vores øjne for, hvad der er muligt. Den viser os, hvor små vi er. For naturen er vi kun i vejen og lige så snart vi kigger den anden vej, angriber den fliserne i baghaven og spreder sig som mælkebøtter i hver en revne. Jeg har endda engang set ukrudt vokse på siden af en skorsten. Vi kan ikke forhindre Moder Jord i at tage tilbage, hvad der retmæssig er hendes. Der er masser af beviser på dette i museer og andre seværdigheder som f.eks. Maya pyramiderne.

Hvis vi lader være med at se naturen som en hindring, accepterer dens tilstedeværelse og er lidt nysgerrige, er der en masse vi kan lære af vores kære Moder Jord. Det her er bare noget af det:

Kreativitet og idéer

Mange store tænkere, kunstnere og forfattere har fundet inspiration i naturen og det er der en grund til. Ude i naturen, i det flotte landskab, imellem fuglesang og frisk luft, får vi idéer, vi sandsynligvis ikke ville få foran et skrivebord, bag kolde vægge. Når du lader dig fordybe i naturen og lader tankerne flyve frit, åbner der sig en ny verden – det kan sammenlignes med, når man er i bad og lader tankerne få frit spil.

De store filosoffer og de mest betydningsfulde forfattere, der stadig læses den dag i dag, kommer fra en tid uden skærme. De gav hjernen lov til at kede sig og være åben for forandring, hvilket spiller en betydelig rolle for hjernens sundhed. Den konstante trang til at blive underholdt i dag, sætter hjernen under pres og undertrykker tanker. Det bedste du kan gøre, er at lade telefonen blive i lommen så længe du kan, når du går tur.

Mental sundhed

En undersøgelse viser, at mennesker, der befinder sig meget i naturen, er gladere, har mere energi og oplever en større mening med livet. Det virker så godt, at bare det at stille planter på hospitalsstuerne eller have udsigt til naturen øger glæden og helbredelsen blandt patienterne. Samtidig styrkes de mentale og kognitive evner.

Livets store spørgsmål

Når du befinder dig i naturen i længere tid, begynder du at se anderledes på verden, ja, på livet selv. Hjernen får frihed til at tænke. Du begynder at stille dig selv spørgsmål, du ikke vidste, du havde. I naturens ro kommer svarene lettere til dig og det bliver nemmere at tage beslutninger, der kan påvirke dit nuværende liv og fremtiden. Det sker ikke på samme måde, hvis du sidder derhjemme eller foran en utålmodig UU-vejleder.

Respekt

Jo mere du befinder sig i nature, jo mere lærer du at forstå og respektere den. Det gælder både respekt for dyr og planter. Derudover er det sandsynligt at din empati for naturen udvikles og dermed også for dine medmennesker. På samme måde øges viljen til at beskytte naturen.

Taknemmelighed og de simple glæder

Ude i naturen giver vi slip på bekymringerne og glemmer hvis tur det er til at tage opvasken. Småskænderier bliver ubetydelige. Du lærer at være taknemmelig for alle de positive ting i livet. Taknemmelig for, at du overhovedet har en at tage opvasken med, for eksempel.

Vi bliver så opslugt af nyheder, sociale medier, karriere og alt det der er irriterende og negativt, at vi helt mister evnen til også at se det gode og det der virkelig er vigtigt. Når du lærer at glædes over de simple ting, skal der mindre til at gøre dig glad. Glæde kan pludselig komme fra lyden af en gråspurv, der sidder og pipper lystigt i vinduet. Visse ting bliver pludselig ubetydelige. Det er slet ikke er så vigtigt at have den nyeste telefon eller det dyreste tøj for at være lykkelig.

Tålmodighed

Travlhed, stress og følelsen af altid at være bagud, er noget rigtig mange mennesker døjer med. Her er naturen den perfekte læremester. Den kan lære os en masse om tålmodighed og ro – noget som desværre er ved at være en sjældenhed.

Prøv at sætte dig ned, gerne mellem nogle træer med masser af fuglesang omkring dig og god udsigt. Observer verden omkring dig. En rolig sky svæver hen over dig, kaster en skygge på det smukke landskab. Skyen har ikke travlt, den glider af sted for sin egen skyld og har intet at skulle bevise. Den er indbegrebet af nuet og skal nok nå alt, hvad den har sat sig for. Skulle en vind føre den i en anden retning, tager den det ikke så tungt. Den skal nok nå sit mål på et tidspunkt.

Accepter forandringer

Naturen modsætter sig ikke forandring. Om sommeren står træerne stolte og strutter med alle deres grønne blade og nye grene, men de er ikke for stolte til at acceptere efteråret. Farverne skifter, men træerne står stadig med rødderne solidt begravet i jorden gennem hele denne periode. Sårbarheden er deres styrke. De stoler på, at alt bliver godt igen en dag.

Ligesom solen står op om morgenen og ned om aftenen uden nogens hjælp, må du stole på, at livet går i den rigtige retning, så længe du bliver ved med at holde hovedet oppe og stoler på processen.

Frihed

Frihed er meget individuelt, men for de fleste betyder det at kunne gøre, hvad man har lyst til, hvornår man har lyst til det. Det kan være, at du sidder fast i et job og gerne vil prøve noget nyt eller ligefrem drømmer om at blive selvstændig. Det kan også være, at du drømmer om at flytte til udlandet. Uanset hvad, så er sammenligningen ”Fri som fuglen” mere end kun en sammenligning.

Fugle er frie til at flyve, hvor og hvornår de vil. Ingen andre end dem selv bestemmer, hvilken retning de skal tage eller hvad de skal bruge deres liv på. Lige fra barnsben har de lært at gøre sig fri af frygten. Det hele starter med at turde flyve.

Tilgivelse og kærlighed

Hvad enten du kommer til at træde din hund over poten eller klemmer din kats hale, er deres kærlighed til dig stærk nok (selvom katte måske ikke altid viser det) til at tilgive dig på ingen tid. De bruger ikke ord til at udtrykke det, men alligevel ved du, at de ikke bærer nag – øjenkontakt, nærhed og fysisk kontakt er nok til at lade dig vide det. De ved, at du ikke gjorde det med vilje. Tilgivelse er for det meste, hvis ikke altid, den bedste måde at komme videre fremfor at bære nag.

Vær dig selv

Naturen dømmer dig ikke. Der står ikke en skovtrold bag et træ og bagtaler dig og din beklædning. Derude er du fri til at være, hvem du er og ikke hvem samfundet vil have dig til at være. Du finder ud af, hvor lidt det betyder, hvad andre mener om dig. Vil du have bøllehat på, selvom den stoppede med at være populær for år siden, jamen så tag da den bøllehat på. Den beskytter dine øjne fra solen og hovedet fra regnen – den er praktisk og du kan lide, hvordan den ser ud på dig. Naturen giver dig plads til at følge egne mål og lærer dig at elske dig selv.

Hvad vi har og hvem vi er, er nok.

Mennesket og naturen

Selvom det først lyder som om det går ned ad bakke for vores forbindelse til naturen, så betyder det ikke, at vi er komplet ligeglade. Faktisk er vi lige det modsatte. Vores bekymring for naturens og planetens velbefindende er steget de seneste årtier, men desværre er grunden til dette, at vores måde at have behandlet planeten på, er begyndt at gå ud over os selv. Luften er forurenet, vandet er forurenet og dyrebestanden falder. Vi opdager først, at et problem er et problem, når det går ud over os selv.

Det går pludselig op for os, at vi har brug for naturen lige så meget, som planeten har brug for den. En måde at løse tingene på er at lade naturen være, sænke vores forbrug og dermed vores udnyttelse af planeten i stedet for at opfinde avancerede maskiner. Vi ser det som vores opgave at redde planeten, lege guder, men planeten har klaret sig ganske fint i millioner af år helt uden vores hjælp. Vores opgave burde hellere være at genoprette forbindelsen og respekten til og for naturen og lade den få plads i vores samfund, lade den fylde mere, lade den vise os sin storslåethed.

Husk på, alt bliver godt igen, hvis vi lader det. Om der er tæt tåge, oversvømmelser, orkaner eller skovbrænde, så bliver alt godt til sidst. Himlen bliver blå, samfund rejser sig stærkere end før og skovene får næring fra asken og vokser sig tæt, frodig og grøn igen. Vi og naturen har en utrolig tilpasningsevne, intet er dårligt for evigt.

Kom ud i naturen, se dig omkring, vær nysgerrig, tag imod den med åbne arme. At læse om naturen kan slet ikke måle sig med at være i den.

*Affiliate link. Det har ingen omkostninger for dig.

Featured photo by Roman Purtov on Unsplash

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s