Da jeg var en ung teenager og gik i folkeskole, kunne jeg godt føle mig ensom indimellem. Jeg havde ikke mange venner og bestemt ingen veninder. Jeg var også et godt mål for mobning. Ofte gik jeg rundt med et brændende ønske om at blive værdsat og at turde være mere udadvendt.

I dag som 29-årig er jeg endelig kommet til et sted i mit liv, hvor jeg har accepteret den jeg er: En introvert der nyder sin frihed og ro. Så er det lige meget, om jeg kan tælle mine nære venner på én hånd og ikke er den der tager til store vilde fester hver weekend. Det er en fornøjelse for mig, at kunne sidde alene en hel dag og læse en bog. Eller bruge en dag i skoven.

Jeg har lært, der er stor forskel på at være ensom og at være alene. Det er også det jeg gennem dette indlæg vil give dig en bedre forståelse af.

Alenehed og ensomhed

Ikke alle er ens. Derfor er det også meget individuelt, hvad der får mennesker til at føle sig ensomme. Nogle kan bruge det meste af tiden alene uden nogensinde at føle sig ensom. Andre kan føle sig ekstremt ensomme, selvom de er omgivet af andre mennesker hele tiden. Kort forklaret opstår ensomhed, når man er ufrivilligt alene og lider på grund af det. At være alene betyder, at man helt frivilligt har valgt at bruge tiden alene og nyder det.

At være alene kan for nogle være forfriskende. Efter en lang dag på jobbet eller i skolen glæder de sig til at komme hjem og lytte til stilheden.

Andre bruger måske tiden på jobbet eller i skolen på bare at komme gennem dagen uden at nogle – andre end vennerne – gider snakke med dem. Herefter venter dem et tomt hus og endnu mere ensomhed.

De fleste er ikke vant til alenetid og det kan være en af grundende til, at man ser det som en eller anden slags straf. Det er heller ikke rigtig noget man snakker om. Snakker man endelig om, at man tit er alene, får man fortalt, at man skal komme mere ud og bliver spurgt, om man ikke keder sig. Folk forstår ikke, at ensomhed og alenehed ikke har samme betydning.

“Loneliness is a state of mind when you constantly miss the other, aloneness is the state of mind when you are constantly delighted in yourself.”

Osho

Ensom i en digital verden

Ensomhed er tillagt en negativ betydning. Det er noget, man ikke vil have på sig. I dag er det næsten blevet stemplet som en epidemi, som var det en smitsom sygdom. Har man først tilegnet sig denne ”sygdom” lukker man sig måske inde i sit hus og tænker, der ikke er nogen der kan lide en. Man ender med ikke at føle sig god nok, for når folk ikke gider være sammen med en, må det jo være en selv den er gal med.

Hvis du ikke kan lide den du er eller tror, andre ikke kan lide den du er, er det mere sandsynligt, du vil undgå situationer, hvor du kommer til at møde folk. Det sker enten bevidst eller ubevidst. På Psykiatri Fondens hjemmeside fortæller de, at frygten for at blive afvist kan være selvforstærkende. Det kommer til at styre os. Frygten kan få os til at sænke vores forventninger til andre mennesker eller få os til at tolke deres adfærd som, at de ikke ønsker kontakt.

Jeg tænker, at frygten for at være ensom til dels også er forbundet med frygten for at kede os.

Jo mere forbundet vi er blevet, jo mere isoleret er vi blevet.

Gennem de seneste århundreder er vi blevet mere og mere forbundet. Fra da vi skrev telegrammer til telefonen. Fra telefonen til internettet. Vi har opnået det vi ville: At skabe en tættere og bedre forbindelse på et globalt plan. Snart behøver vi ikke engang rejse os fra sofaen for at rejse til den anden side af jorden. Ironisk nok bliver stadigt flere ensomme.

Da jeg var ung, tog jeg over til mine venner eller de kom til mig, når vi skulle spille PlayStation. Nu sender man bare en invite til vennen, som højst sandsynligt er online, hvis man vil spille sammen. Det ser også ud til at flere spil vælger den offline multiplayer del fra til fordel for den online.

Den konstante forbindelse til hinanden har fået overtaget. Vi kan ikke bare være. Enten ser vi fjernsyn, hører musik, spiller eller tjekker et eller andet ligegyldigt på mobilen. Der er ikke meget tid til at se indad længere, hvilket ellers er en vigtig del af et menneskes valg af karriere og måde at leve på.

Trods det, går vi i dag meget op i at være os selv og være så autentiske som muligt. Men idet vi aldrig giver os selv et øjebliks kedsomhed, får dette moderne mantra ingen grobund for udvikling. Vi glemmer at bruge tid med den person, der burde kende os bedst: Os selv.

Har du nogensinde tænkt på, hvem du ville være, hvis du var vokset op i en hytte ude i skoven og ikke kendte til internettet, telefoner og computere?

Værdsæt ensomheden

Der findes en undersøgelse, der viser hvor dårlige vi er til at håndtere alenetid. Deltagerne her ville hellere lave kedelige og ensformige opgaver eller give sig selv stød end at bruge 6 – 15 minutter i et rum alene uden andet at lave end at tænke.

Hvis man ikke kan glæde sig over lidt alenetid må det betyde, man er afhængig af at have andre til at underholde sig hele tiden. Hvilket ærlig talt lyder anstrengende. For andre – inklusive mig – kommer det helt naturligt at kunne være alene. Men det er klart, hvis du er vant til at tilbringe tiden sammen med andre 24/7, så tager det lidt tilvænning at have det godt i sit eget selskab. Det bliver nok lidt hårdt i starten. Det skal også lige siges, det aldrig er dårligt med lidt tid for dig selv uanset, om du er introvert eller ekstrovert. Det er faktisk sundt.

Hvordan er man alene?

Når du begynder at acceptere, at det er i orden at være alene, selvom andre mener, du burde komme mere ud, kan du også begynde at skifte fra ensomhed til alenehed. Det hele starter ved at udøve selvforkælelse. Det siger egentlig lidt sig selv, at selvforkælelse er en stor del af at kunne være glad i sit eget selskab. Men de fleste vil sikkert mene, de har brug for nogen at kunne tilbringe tid sammen med. Brug for at der skal være mindst én anden person, før de kan føle sig underholdt. Nu er det bare sådan, at du får meget mere tid til at fokusere og koncentrere dig om dine interesser, hvis der ikke er andre til at forstyrre og få dig til at tvivle på dine evner. Uden andre omkring dig kan du udfolde din kreativitet fuldstændig og skrue interesserne op på max styrke.

Planlæg og giv dig selv tid til at være alene, hvis du ikke får nok tid for dig selv. Det kan f.eks. være en aften eller en weekend. Fjern alle distraherende elementer såsom din telefon eller andre enheder. Sluk dem og brug tiden på nogle interesser eller andet du normalt ikke føler, du har tid til. Her er nogle forslag til, hvad du kan bruge tiden på:

Lær noget nyt

Giv dig tid til at lære noget nyt. Du kunne læse en bog, øve dig på et musikinstrument eller se nogle lærerige videoer på Youtube (katte-videoer og memes er ikke lærerige). Der findes efterhånden rigtig mange måder at lære nyt på. Det er bare med at finde det, der passer til dig. Jeg synes altid, man føler sig lidt høj efter at have lært nye ting. Det er en glæde at kunne dele ud af sin viden bagefter.

Inviter dig selv på middag

Gør noget ekstra ud af din friaften. Tag ud og spis på din yndlingsrestaurant. Det er ikke så kedeligt, som det lyder. Måske får du lidt blikke fra folk, der synes, det ser trist ud… Og hvad så? Så længe du hygger dig med god mad og lækker vin, kan det være lige meget, hvad de tænker.

Inviter dig selv i biografen

Også dette kan virke lidt underligt og trist, men det er ikke altid, dine venner har lyst til at se den samme film som dig. Så hvorfor ikke tage en tur i biografen alene? Når først du sidder i biografen ved ingen alligevel, at du sidder der alene, fordi der er andre omkring dig. Samtidig får du endelig set den film, du har ønsket at se så længe.

Besøg et museum

Er du til kultur, så besøg dit yndlingsmuseum, hvis du har sådan et. Eller udvælg et tilfældigt museum fra Google. Ikke mange har lyst til at besøge museer, men man bliver tit positivt overrasket, når først man står overfor et stykke dansk kultur med 1.000 år på bagen.

Tag på vandretur

En af mine yndlingsting er at tage på vandretur alene. Det er befriende at kunne undersøge steder, tage afstikkere og holde pauser lige når man vil, uden andres indvendinger. Man kan lytte til fuglenes sang, se de gamle træer svaje og føle vinden mod ansigtet.

 Naturen er også godt for ens mentale helbred. Det er f.eks. rigtigt godt mod stress.

Hold ferie

Du kan også tage den endnu længere og booke en ferie alene. Igen kan du tage alle de afstikkere du vil og gøre hvad du har lyst til uden andres mening. Du kan holde dig for dig selv eller tage på hotellets bar og møde nye mennesker. Det er helt op til dig, hvad ferien skal bestå af.

Jeg har venner og familie, der ikke gider kolde steder. De vil hellere rejse sydpå, hvilket er typisk for de fleste. Men jeg elsker de køligere steder og har intet imod den nordlige del af kloden. Så der må jeg rejse hen alene, hvilket jeg med glæde gør.

“Man has not to do anything to be happy. Man has just to flow and let go.”

Osho

Konklusion

Det er langt fra slemt at være alene i sit eget selskab. Igen kræver det noget tilvænning. Men helt ærligt tror jeg ikke på, du er særlig dårligt selskab. Når alt kommer til alt, er ensomhed ikke andet end en sindstilstand. Går du og tænker på, hvad alle andre foretager sig og hvor sjovt de har det, driver du dig selv til vanvid. Frygten for at kede sig, for at gå glip og for at blive afvist er ikke andet en det: En frygt, en følelse. Hvis du virkelig tænker over det, er ensomheden ikke virkelig. Det er noget du bilder dig ind. I denne moderne verden har vi ikke brug for andre for at overleve. Husker du på det, kan du med tiden overkomme stort set hver en ensomhedsfølelse og nyde din alenehed.

Når det så er sagt, er en smule socialisering absolut ikke dårlig. Det er sundt. Jeg tror nemlig, man bliver skør af at isolere sig fuldstændig fra omverdenen – og her hjælper dette indlæg nok ikke.

Til sidst vil jeg lige sige, det er vigtigt, at alenehed er noget du vælger og synes om. Det er ikke til nogen gavn, hvis du føler dig presset til at skulle være alene.

Niklas H-L

Featured photo by Anton Darius on Unsplash