Da jeg var yngre, brugte jeg meget tid på at vente. Vente på at der skulle ske noget i mit liv. Det meste af livet gik på at gøre, hvad andre ville have mig til. Jeg var flere gange på kontanthjælp og blev smidt rundt i den ene praktikplads efter den anden. Da jeg endelig fik job, sagde jeg ja til for meget, da jeg havde bildt mig selv ind, at det var det et job gik ud på. Desuden havde jeg svært ved at sige nej. Mine egne drømme lå og blev støvede og næsten glemt, fordi jeg var bange for, hvad folk ville tænke, hvis jeg sagde fra og gjorde det jeg havde lyst til. Min skolevejleder og andre vejledere havde før skudt mine idéer i jorden, så det var svært for mig at se andet i fremtiden end, det de mente var “realistisk”.

Først for nogle år siden vågnede jeg stille og roligt. Det gik op for mig, at jeg bare spildte tiden og at undskyldningerne ikke var andet end undskyldninger. Livet havde større værdi end det. Jeg begyndte at ændre mine holdninger til livet, at sige nej til mere. Min personlighed led under en positiv forandring, der skulle blive starten på en indre udvikling, der stadig er igang.

Jeg tror på, at vi alle er sat på Jorden af en grund. Vi blev ikke født for at arbejde os selv halvt ihjel i et job vi hader, indtil vi skal på pension. Min egen virksomhed og blog kunne da køre bedre. Men man må klare sig med det man har og gøre det man kan og gøre resten af livet til det bedste i ens liv. Og med den præsentation kan vi komme igang med blogindlægget.

Det perfekte øjeblik kommer ikke

Lige nu sidder du måske, ligesom jeg gjorde, fast i et kedeligt job og triller tommelfingre. Du venter på det helt rigtige øjeblik. Dét øjeblik hvor du endelig ved nok og har undersøgt nok til at føle dig sikker på at springe ud i din drøm. Men jeg kan afsløre, at det perfekte øjeblik ikke eksisterer. Det er en dårlig undskyld – måske endda en ubevidst undskyldning – for at trække tiden ud, fordi du i virkeligheden er nervøs. Du skaber det perfekte øjeblik. Det gør du ved at sige til dig selv, at det er nu eller aldrig.

Spørg dig selv, hvor du ser dig selv om 5 eller 10 år. Spørg så igen, hvad du gør for at nå målet. Vil du være raketingeniør? Jamen, fedt for dig, men hvorfor er du så ikke startet med at uddanne dig? Når du bliver spurgt, af dig selv eller andre, hvor du ser dig selv om 5 eller 10 år, så er det ikke først om 5 eller 10 år, du skal begynde at bevæge dig mod drømmen. Du kan læse nok så mange bøger om f.eks. raketvidenskab og kigge hele internettet igennem fra top til bund, fra højre til venstre. Men behandler du din drøm som en drøm, bliver den ikke mere end det. Lad ikke kun din drøm være en drøm.

Hvis du vil være raketingeniør, er det ikke nok bare at kigge op på himlen og håbe på, at du ser en raket. Hvis du er seriøs omkring dine mål, så form din egen fremtid i stedet for at være tilskuer til den. Man kan desværre ikke være tilskuer til livet uden, at det får kedelige konsekvenser i den anden ende. Eller sagt på en anden måde: Du kan ikke køre bil, når du kigger i bakspejlet, for så ender du med at køre galt.

“There’s no need to sharpen my pencils anymore. Even the dull ones can make a mark.”

Ze Frank

Tag ansvar

Hvor kedeligt det end lyder, er du nødt til at tage ansvar for dit liv. For den eneste der kan hjælpe dig med at opnå din drøm, er dig selv. Med det i baghovedet, så tænk samtidig over, hvor lidt tid du egentlig har.Danskernes levealder er omkring de 80 år indtil videre, så når du er gået ud af folkeskolen og gymnasiet, har du allerede levet næsten det kvarte af dit liv. Og hele livet kan du komme ud for noget, der kan ende det tidligere. Jeg ved, det ikke er rart at høre og det kan være skræmmende at tænke på. Det er derfor, det er så vigtigt, at du ikke udsætter din drøm til i morgen, næste uge, næste måned eller næste år.

Du ved ikke, hvor lang tid du rent faktisk har. Men du ved, at du får mere ud af din tid, hvis du rent faktisk bruger den på at bevæge dig frem. Du burde ikke føle, at du spilder dit liv. Du burde da slet ikke føle det, når du ligger på dit dødsleje. Så mange idéer og fremskridt går tabt på den måde. Det kan være, at lige præcis din idé kan sætte en stopper for den nok så omtalte globale opvarmning. Det kan være, at din idé løser et problem for menneskeheden, som vi slet ikke vidste, vi havde og derfor sender os afsted på et helt nyt udviklingniveau. Det kan selvfølgelig også være, at din drøm ikke er så vidtstrækkende. Men gør den dig glad, er det også det hele værd at følge den.

Vær nysgerrig

Hvis du vil videre, må du give slip på de bekymringer, du end måtte ligge og rode med. Giv slip på din fortid og de negative tanker. De har intet med din drøm at gøre. Du kan kun udvikle dig ved at se fremad. Vær nysgerrig ved alt der kan bringe dig tættere på målet. Kast dig ud i ting, du ikke havde forestillet dig, ville interessere dig. Prøv ting der gør dig nervøs, så længe du ved, det er den gode slags nervøs. Det er på tide, at du bliver den bedste version af dig selv.

Selvfølgelig kan du blive skuffet undervejs, når det ikke går som forventet. Her har du så to valg: Du kan lade skuffelserne kommer helt ind under huden og ødelægge dig. Eller du kan lade skuffelserne motivere dig. Overbevis dig selv om, at du er stærkere end skuffelserne. Det er ikke tid til at give op. Nu har du blot lært, hvordan du ikke skal gøre og kan så tage den derfra. Så simpelt er det.

“Failure is simply the opportunity to begin again, this time more intelligently.”

Henry Ford

Penge er ikke målet

Penge er ikke målet, det er en sidegevinst. Du burde ikke tænke på, hvordan du kan tjene tonsvis af penge. Hvor meget du tjener er i sig selv ligemeget. Dét, der virkelig betyder noget, er det, du kan gøre for andre mennesker. Hvis du tænker, penge, penge, penge, gennem hele din karriere, så ender du måske med mange penge, men ikke på de rette betingelser. Går det hele ud på penge, tænker du kun på dig selv. Den slags magtliderlighed kan stige en til hovedet – bare se på Trump.

Jeg har set eksempler på folk, der har viet deres karriere på drømmen om at blive millionærer og jeg har set folk, der har viet deres karriere på drømmen om, at arbejde med noget der gør dem glade. Millionærerne tror, de kan købe sig til alt og forventer, at man nærmest ligger sig på knæ foran dem og kysser deres guldbelagte tånegle. En sjælden gang sker det, at en af dem vender og ser glæden ved livet, men, som sagt, det er sjældent. Men så er der de glade millionærer. De kaster ikke om sig med penge. De bruger penge på det, der betyder noget for dem og vil helst ikke have, at man kysser deres tånegle. De er tilfredse med et forholdsvist simpelt liv og tænker også på andre end dem selv.

Spørger du mig, er det ens lykke og glæde, der er vigtigst. Pengene er sekundære.

Start i dag

Du behøver hverken accept fra dine venner eller din familie. De har, groft sagt, intet med din drøm at gøre. De kan med rette have deres meninger, men du skal kun gøre, hvad du føler er rigtigt. Når du indser det, så kan du begynde at bevæge dig fremad.

Starter du på din drøm i dag, er du allerede et skridt foran. Er der noget jeg har lært, så er det, at det rigtig ofte tager længere tid at nå sine mål, end man regner med. Det ser måske nemt ud på skrift. Du skal jo bare lige ordne det der, så når du din drøm og karrieren flyver derudaf. Men det der “bare” kan tage flere måneder eller år for den sags skyld. Derfor er det vigtigt, at du ikke venter for længe med at starte.

En af mine egne store drømme er at komme mere ud i naturen, vandre mere og møde nye mennesker med samme interesser. Den drøm havde ligget i dvale i nogle år, indtil jeg for en måned siden lokkede en ven med ud at vandre. Drømmen vågnede igen. Nu har jeg købt udstyr og har besluttet mig for at vandre samtlige ruter i Sverige med henblik på at vandre Caminoen (ruten til Santiago de Compostela) en dag.

Hvis du ikke tror på dig selv, har jeg nok tro til alle. Gammel som ung. Så her kommer det: Jeg tror på, at du når din drøm. Jeg ved, du kan klare det.

Inderst inde ved du også, at du kan klare det. Nu må du bevise det for dig selv. Gør resten af dit liv til det bedste i dit liv.

Niklas H-L

Featured photo by Toa Heftiba on Unsplash