Hvordan laver man en simpel iskaffe?

Det er varmt i Danmark for tiden. For en kaffedrikker, som mig selv, kan den varme kaffe godt blive lidt for meget. Uanset hvor godt den ellers smager. Det er i det hele taget bare ikke sjovt at svede både udvendig og indvendig. Men en kaffedrikker skal have sin kaffe og sådan er det bare. Derfor har jeg lavet min research. Jeg ville lave en kaffe, der ikke var for besværlig og derfor ikke krævede, at jeg skulle bevæge mig mere end højst nødvendigt.

Først lavede jeg en dejlig forfriskende kaffe med isterninger og appelsinjuice. Den var så hverken dejlig eller forfriskende, selvom at de fleste på Youtube påstod det. Derefter fandt jeg flere forskellige varianter af denne simple iskaffe, du får opskriften på her. Den er simpel, hurtig og helt fantastisk.

Hvis du vil se opskriften som video, så finder du videoen i bunden af blogindlægget.

Iskaffe opskrift

Ingredienser:

  • Sødet kondenseret mælk
  • Din yndlingskaffe
  • Isterninger
  • Almindelig mælk (jeg vil anbefale sødmælk)

Fremgangsmåde:

Start med at lave din yndlingskaffe. Den bliver allerbedst, hvis du laver en god stærk kaffe.

Hæld 2 spsk. sødet kondenseret mælk i et stort glas.

Fyld nu glasset halvt op med den varme kaffe og rør godt rundt.

Put lige så mange isterninger i som du har lyst til.

Fyld resten af glasset op med mælk og rør rundt igen.

Nu kan du sætte dig ud under parasolen og nyde en forfriskende kold iskaffe.

Som lovet er her videoen:

Niklas H-L

Posted in

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s