Hver dag bliver der uploaded mere end 95 millioner billeder og videoer til Instagram. Det er meget mere information end ét enkelt menneske kan håndtere på én dag. Vi spytter det ene billede ud efter det andet, som var de ligegyldige. Vi tager billeder af alt lige fra frokosten til selfies med sneklædte bjerge i baggrunden. Billederne er blevet til et slags trofæ, hvor vi kan sige, se hvor mange der synes godt om mit nyeste billede af min storetå-negl.

Jo mere vi fotograferer alt muligt, jo mindre husker vi. Det går efterhånden ud på, kun at tage billeder som der skal vises til alle. Ikke kun ens venner, nej alle. Men tager du kun på ferie for at få billeder af, at du har været på ferie? Kan du ikke tage på ferie uden at skulle dele hvert minut af den? Du vil få så meget glæde af at være til stede i nuet. Jeg siger ikke, at du fuldstændig skal droppe at tage billeder. Så længe du gør det med måde.

Glæd dig over selve oplevelsen

Jeg ser det tit: Par sidder ved vandkanten og får lidt at drikke, men så kommer telefonen op. Der skal tages billeder af, hvor meget de hygger sig, så de får en slags anderkendelse fra deres venner. Nyd tiden sammen i stedet for at trække vennerne med ind i det. Et andet eksempel kan være en koncert eller en optræden af en slags. Her står stort set alle med telefonerne fremme for at filme eller fotografere oplevelsen. Er det ikke lidt kedeligt at se f.eks. koncerten gennem en lille 8 tommer skærm, når du betalte for at se det i virkeligheden? Jeg siger det bare.

Man glemmer tit at glæde sig over selve oplevelsen, når kameraet hele tiden ryger op af lommen. Du behøver ikke kunne bevise, at du var til stede, medmindre du er uretfærdigt beskyldt for en kriminel handling og har brug for et alibi. Prøv en gang at lade kameraet være, tage færre billeder og se om du ikke får mere glæde ud af det der sker omkring dig. Det er vigtigt at være til stede – være til stede kun for din skyld. Der er ingen, der kommer op til dig dagen efter og siger: “Hva’ fuck! Tog du ingen billeder? Hvordan kan jeg så stole på, hvad du siger? Ej, nu kan det fandme være nok! Vi kan ikke være venner mere!” Så du har heller ingen grund til eventuelt at føle skyld over ikke at tage billeder.

Nogle gange er det endda bedst at lægge kameraet fra sig og være i nuet, hvis det er en oplevelse, du gerne vil huske.

Når det bliver for nemt

Som jeg skrev til at starte med uploades der dagligt 95 millioner billeder og videoer til Instagram. Det er alt, alt for nemt at tage billeder i dag. Jeg skriver det ikke for at rakke teknologien ned, det kan jeg intet gøre ved. Det er, som det er. Men når noget bliver nemmere og mere tilgængeligt, begynder man at tage det for givet.

Da jeg var ung i 90’erne, gik vi sjældent på internettet. Er du gal mand, det kostede jo penge pr. minut, da routeren blev koblet til telefonstikket. Ikke nok med det, så skulle man også afkoble telefonen, så man kunne bruge internettet. Derfor kunne man ikke snakke i telefon samtidig. Desuden larmede routeren som en motorsav og det tog mindst en time at søge efter noget som helst (overdrivelse fremmer forståelse). Google fandtes ikke engang. Dengang brugte man Yahoo! eller Jubii. Det var simple tider. I dag kan vi gå på nettet i skoven fra telefonen og søge efter opskriften på ostemader, hvorefter vi får 26.600 resultater på 0,29 sekunder. Vi tænker ikke over, hvor nemt det er, fordi det netop er så nemt og er en selvfølge, at man bare lige Googler svaret på et hvilket som helst spørgsmål.

Det er det samme med “fotograferne” i dag. Et smukt bjerg, klik. Morfars rynkede nakke, klik. Før i tiden, da der kun fandtes analog kamera, tænkte fotograferne en del længere over billedet. De havde en idé om, hvilket resultat de ville have. De gav sig tid til at udregne indstillingerne og gav hvert enkelt billede sin fulde opmærksomhed. Det kunne tage flere minutter, før knappen blev trykket ned. De koncentrerede sig om hele oplevelsen ved at tage et billede. Både vejret, skygger, objekter og mennesker spillede en stor rolle, for man havde kun én chance. Jeg er sikker på, at de også havde en god fornemmelse af, hvordan vejret ændrede sig og hvornår det lille knappenålshovede af en chance dukkede op, så de kunne få et perfekt landskabsbillede.

I dag handler det kun om at få et flot billede og så vender man ryggen til og går sin vej igen. Og det synes jeg er ærgerligt. Man går måske glip af noget endnu smukkere minutter efter, hvor man allerede er på vej væk.

Mindful fotografi

Tag ud i naturen med kameraet. Det kan være et sted, du kender og ved er interessant. Men det kan lige så vel være et sted, du finder kedeligt. Det er næsten bedre, at det er et ukendt eller kedeligt sted, da der er større chance for at overraske dig selv og opdage noget nyt.

Sæt ikke forventningerne for højt. Gå ud med kameraet uden høje forventninger om, hvilke billeder du skal tage. Eller bedre endnu: Gå ud helt uden nogle forventinger og se hvad der sker.

Hav ikke et forudindtaget mål for dine billeder. Det falder lidt ind under ovenstående. Men med dette mener jeg, at du ikke skal tage alt dit udstyr med dig. Keep it simple. Hold dig til ét objektiv, hvis du bruger dit DSLR kamera. Tænk ikke over, at du skal have et billede med hjem af et vissent blad eller en bi på en blomst. Lad tingene gå sin egen gang.

Brug alle dine sanser. Læg mærke til alt omkring dig. Se på objekterne, naturen og himlen. Hør hvordan dyrene kravler rundt mellem buskene, lyt til fuglene og den lette vind i trætoppene. Læg mærke til formerne, farverne, teksturen, skyggerne og reflektionerne.

Fotografer det der fanger din interesse og opmærksomhed. Helt simpelt. Opdager du pludselig noget ud af øjenkrogen eller noget andet der fangede din opmærksomhed, så stop op. Se om du kan finde det, der greb din interesse. Nogle gange kan det være en lille ting, som et bestemt mønster i barken på et træ. Andre gange kan det være en hel scene, hvor solen danner søjler af lys gennem de tætte træer. Giv dig tid.

Fokuser på det du ser. Når du finder det, der greb din opmærksomhed, så hver ikke bange for at gå helt tæt på. Udforsk hver en tomme. Læg dig ned på jorden, hvis det bliver nødvendigt. På denne måde kommer du måske til at føle dig mere i ét med alt andet omkring dig.

Accepter uperfekthed. Dine billeder behøver absolut ikke at være æstetisk korrekte. Du tager disse billeder til dig selv. Tænk ikke på dem, som nogle der om to minutter skal ud på Instagram eller hvor mange likes de får. Accepter skønheden i det naturlige og uperfekte.

Undgå selvkritik. Når du kommer hjem, kan du selv vælge, om du vil kigge på billederne eller lade dem være på en harddisk. Kigger du på dem, så undgå for alt i verden at være kritisk. Lad være med at tænke, at det og det kunne du have gjort bedre og desuden er baggrunden overbelyst. Du har taget billederne for oplevelsens skyld, intet andet.

Reflekter over oplevelsen. Hvad følte du i det øjeblik, du tog billedet? Lagde du mærke til den ro, der skyllede ind over dig? Hvordan føltes det at fordybe sig totalt i hvert enkelt billede?

Konklusion

Et kamera/en telefon kan bruges til meget andet end kun at være et værktøj til popularitet og anderkendelse. Vivian Maier var fotograf ved siden af sit barnepige job. Men til forskel for mange andre fotografer viste hun aldrig nogen sine billeder. Hun beholdt alle sine 100.000 negativer, hun tog gennem tiden. Hun forstod glæden ved at fotografere for sig selv. I 2007 blev hele lageret solgt på en auktion, i 2009 døde hun som 83 årig. Først efter hendes død blev hun verdenskendt. Om hun så var blevet kendt før, tror jeg ikke, hun ville lade det ændre hende, for hun elskede sit barnepige job.

Hun er et godt eksempel på, hvad det vil sige, at fotografere mindful (selvom hendes fotografstil dog ikke var naturbilleder). Hun tog billeder af det, der fangede hendes interesse og opmærksomhed og viste det ikke til en sjæl.

Niklas H-L

Featured photo by Ezra Comeau-Jeffrey on Unsplash