Nej… Ordet ingen vil høre og som få har lyst til at bruge. Det er ikke let at blive afvist. Nogle bliver sure, andre bliver direkte fornærmet. Sjældent hører man nogen acceptere et nej uden bagvedliggende irritation. Men er det ikke i orden at sige nej? Det korte svar: Jo.

Da jeg regner med, du er endt her for en lidt dybere forklaring, så bare læs videre.

Vores forældre lærte os, at afvisning var forkert

Som børn bliver vi mødt af afvisninger hver dag. Blev vi f.eks. mødt af spørgsmålet “Skal du ikke have sko på?” når vi gik udenfor, så fik vi altid at vide, at “nej” var det forkerte svar. Vi lærte at afvisning var forkert. Og sådan er det med så meget i den alder, for det er trods alt også en del af opdragelsen. Desværre er der den bivirkning ved det, at det vænner os til at være bange for det ellers simple ord: Nej. Vi bryder os ikke om at afvise nogen, fordi vi dybt i underbevidstheden har lært, at folk bliver sure. Vi vil ikke gøre folk sure.

Dobbeltmoralsk er det så lidt, når forældrene uden videre kan sige nej til barnet og forventer, at det makker ret. Det er nok noget vi aldrig helt finder nogen løsning på. 

Du afviser ikke personen, men forslaget

Når du først svarer nej til en opgave, en tjeneste, et spørgsmål, bliver personen måske skuffet og irriteret. Det er forståeligt, da de føler, at du lige har afvist dem og du føler sikkert skam over at afvise dem. Men du må endelig ikke lade det gå dig på. Der er intet at skamme sig over. I virkeligheden er det ikke dem, men opgaven. Det kan være svært for begge parter at forholde sig til. Jeg har ofte selv svært ved at sige nej af frygt for, hvordan den anden reagerer og skam over at afvise dem, selvom jeg prøver at huske mig selv på, at det ikke forholder sig sådan.

Hvis personen ikke har ekstreme tendenser til at bære nag, er der egentlig ikke noget at være nervøs for. Kort tid efter har han/hun helt sikkert fundet en anden til at hjælpe sig og så er alt glemt igen.

Lyt til hjertet

Jeg mener altid, at man bør følge sit hjerte og mærke efter med sig selv, om beslutningen føles rigtig. Det gælder også i situationer som disse, hvor du bliver bedt om at gøre noget, du i sandhed ikke har lyst til. Det er vigtigt at være ærlig over for sig selv, for det kan godt være, du bare prøver at være en god ven, men et godt venskab bygger ikke kun på at udnytte hinanden hele tiden. Jeg kalder det udnytte, fordi det er hvad det i sidste ende kan føles som. I et venskab skal man kunne kommunikere og forstå hinanden.

Følger du dit hjerte, gør du også dig selv en tjeneste. Nu behøver du ikke bekymre dig om, at du efter arbejde er nødt til at tage over og hjælpe en med at male lige efter arbejde. Ydermere giver du dig selv plads til at følge dine egne mål i stedet for hele tiden at følge andre. Måske vil du egentlig hellere skrive videre på din bog, arbejde lidt med din egen virksomhed eller simpelthen bare slappe af alene med et glas vin og stene Netflix. Og det er helt fint. Du har intet at skamme dig over og du behøver ikke komme med lange indviklede forklaringer.

via GIPHY

Kend dine grænser

Respekter og forstå dig selv. Vi har alle en idé om, hvad vi har lyst til, hvad vi ikke har lyst til og hvad vi absolut ikke har lyst til. Det er dog ikke altid, vi anerkender vores egne ønsker, fordi vi er nervøse for at skuffe en anden. I virkelighed skuffer du mest dig selv.

Du må sætte tydelige grænser for dig selv og få folk til at forstå dem. Det kan godt være, at du kommer til at fremstå egoistisk, men den sande egoist er dem. Det er egoistisk at forvente, at du straks siger ja, for det har du jo gjort så mange gange før. Begynder du pludselig at ændre dig det mindste af hensyn til dine egne ønsker og din mentale sundhed, så er du med ét en egoist (set fra deres synsvinkel), fordi du ikke vil hjælpe dem med f.eks. at ordne den have, de så længe selv har forsømt. Jeg håber, du kan se, hvad jeg prøver at sige.

Bed om mere tid

Når det kommer til arbejdspladsen, kan noget af det sværeste være, at sige fra over for chefen. Man er bange for at blive fyret. Har man det sådan, tror jeg dog, at der ligger noget dybere end bare at være bange for at afvise chefen. Et sted inde i sig selv føler man sig måske ikke god nok til arbejdet og netop derfor frygter man en fyring, hvis man siger nej til en opgave. I stedet for kan du bede om mere tid til at beslutte dig.

Forklar ham/hende at du har mange opgaver hængende over hovedet lige nu og du vil gerne være sikker på, at de bliver udført på den bedst mulige måde. Du kan love at vende tilbage med et svar senere på dagen – hvis det ikke er noget der haster – når du har fået styr på dine andre opgaver, for så har du et bedre overblik over, hvor meget du kan nå.

Det behøver ikke kun være på arbejdet. Du kan sagtens bede om mere tid til at beslutte dig i mere personlige situationer.

Flere råd

Jeg er glad for, at du faldt over mit indlæg, for jeg er sikker på, at der findes mange flere råd derude. Det her var kun nogle af dem, jeg har lært at leve efter – så vidt muligt. Jeg ved, at det er svært at ændre sin tankegang. Det er ikke noget, der sker i løbet af en dag. Det er en rejse. En rejse jeg stadig er en del af. Med tiden bliver det nemmere og du vil sandsynligvis nok opleve, at folk begynder at respektere og forstå dine beslutninger.

Niklas H-L

Featured photo by Mat Reding on Unsplash