Gennem tiden har vi ikke lært meget om individualisme. Selv ikke i en verden som i dag, hvor vi påstår, at vi ikke følger med strømmen og er originale. Men det virker noget selvmodsigende, når man kigger på de sociale medier og hvordan moden var i 80’erne og 90’erne. Pludselig er bøllehatten tilbage og den lader, som om den er det nyeste skrig indenfor modeverden, mens den er hovedpersonen i stort set alle 90’er film. Det er bare et eksempel. Nu skal det heller ikke handle om bøllehatte. Jeg mener bare, at det er så svært at skille sig ud, når der er påvirkninger fra alle sider. Men hvis vi ikke prøver, ender vi med at være kopier af hinanden.

En hemmelig konkurrence

Det er som om, der foregår en eller anden uendelig konkurrence i alt, hvad vi foretager os. Se f.eks. på Instagram. En person tager et fedt billede af et bjerg og får masser af likes ud af det. Pludselig vælter en bølge af billeder ind over alles feed med det samme billede af det samme sted fra den samme vinkel. Hvert billede prøver måske at være en smule anderledes, selvom det for det meste bare er “copy paste” billeder. Før man ved af det, begynder folk at gå til ekstremer for at fotografere bjerget fra en unik, uopdaget vinkel fra toppen af et fredet, 200 år gammelt og skrøbeligt træ. Træet knækker og fotografen kommer slemt til skade.

Jeg ser desværre flere og flere eksempler på folk, der er villige til at udsætte sig selv for farer for det gode billede. Hvornår blev livet til en konkurrence? Svaret er faktisk ret simpelt: Da de sociale medier kom til verden og det blev alt for nemt at tage og dele billeder med millioner af mennekser på én gang.

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Photos by @insta_repeat

Et net af skuespillere

I blind tro troede man automatisk, at det man så på nettet måtte være sandt eller tæt på. Man gik ud fra, at den måde folk udstillede deres liv på også var sådan de levede i virkeligheden. Heldigvis får flere og flere øjnene op for, at ikke alle lever det perfekte liv, de deler på Instagram. Selvom nogle ganske vidst har økonomisk frihed nok til at leve sådan et liv, så tror jeg, at det er få der vælger at udstille det på den måde. Men igen, der er jo også dem der gør og viser sin nyeste sportsvogn og den pool fuld af modeller, han har i baghaven. Der er ikke noget at sige til, at folk ikke kan skelne mellem virkeligheden og livet på nettet.

Jeg er dog sikker på, at en masse virksomheder nyder godt af denne forvirring. Vi skal have alle de nyeste ting. Vi vælger et bestemt kamera, fordi vi så nogle på nettet give en god anmeldelse af det – hvilket en del af dem bliver betalt for at give. Vi tager store lån, for at tage på rejser vi ikke har råd til, af grunde der ikke var vores egne, så vi kan tage billeder, der ligner naboens, og dele dem med resten af omverdenen, som om de aldrig har set noget så smukt før.

Overvej dine valg

Jeg siger absolut ikke, at man ikke må nyde livet. Jeg mener bare, at man bør tage det op til overvejelse en ekstra gang, før man roder sig ud i store lån for at imponerer fremmede mennesker.

Gør du, som du gør for din egen skyld eller gør du, som du gør for andres og for opmærksomheden, der ligger i det? Kan du tage nogle steder (på ferie for eksempel) uden at fotografere det og dele det med det samme? Er du nødt til at vise alle den middag, du spiser? Er du nødt til at tage et billede af dig selv ved poolen på et eller andet hotel i Dubai? Kan du ikke gå offline i en uge eller mere uden først at fortælle det til alle dine Facebook-venner?

Jeg skriver det igen: Gør du det for din skyld? Tænk over det.

Giv dig selv en pause. Gør noget uden at dele det. Se så om det stadig giver lige så meget mening, at stå og kigge ud i horisonten på toppen af en sten. Vær dig selv for dig selv. En gang i mellem kan det være en god øvelse.

De er ligeglade

Det kan være svært at acceptere, men medmindre du er virkelig kendt og har millioner af fans, så er folk ligeglade med dig. Det siger jeg ikke for at være ond – de er også ligeglade med mig – men det er for det meste sandheden. Så vær ikke bange for at skille dig ud fra mængden, helt upåvirket af moden omkring dig. Hop i det fineste jakkesæt, tag stråhat på og gro dig selv et monster af et cykelstyrsoverskæg, hvis du føler for det. Du får måske nogle blikke, men tit glemmer de dig igen en halv time efter. Det samme gælder for dine billeder på de sociale medier.

Vælg en karriere som violinist, hvis det er det rigtige for dig i stedet for en karriere som håndværker, fordi det er et rigtigt mandearbejde. Vi lever ikke i 1800-tallet eller 1900-tallet længere. Du har frihed til at vælge lige den karriere, der passer dig, uanset hvad andre måtte fortælle dig.

Vær dig selv

I mit eget liv er jeg blevet nedgjort, mobbet, manipuleret og tvunget ud til den yderste grænse af min psyke. Det har selvfølgelig sat spor i mig. Men jeg har brugt de seneste år på at udvikle mig selv og er kommet nogenlunde oven på igen. Jeg fandt samtidig ud af, at jeg var introvert og det har jeg taget helt ind til hjertet. Det er ikke unaturligt at være introvert, tværtimod. Og når nogen giver udtryk for, at mine valg i livet er dumme eller prøver at gøre mig til noget, jeg ikke er, føler jeg, at jeg er nødt til at beskytte min identitet og redegøre for hvem jeg er. Men det burde være unødvendigt. Det er mine valg og det får mig til at føle, at jeg er mere mig selv end nogensinde før.

Heldigvis er jeg ved at lære, at alle har meninger om alt. Derfor lytter jeg uden at lytte. Hvis jeg ønsker gode råd, beder jeg om dem. Det kan virke som en hård udmelding, men jeg er nødt til at gøre og prøve ting for min egen skyld.

Hvis man altid gør det samme som alle andre og lytter til hvert eneste “gode” råd derude (jeg ved godt, det går strikt imod hele blogindlægget), så er der mange ting man går glip af. I sidste ende vil man ærgre sig noget så grusomt over, at man ikke tog sine egne valg. Gjorde noget for sig selv, for sin egen lykke.

Vær dig selv for dig selv.

Niklas H-L

Featured photo by Richard Jaimes on Unsplash